Oplev noget nyt – børnene!

Pressemeddelelse december 16, 2005 Børn og Unge

Af tidligere seminarlektor, nuværende provokatør og foredragsholder Ole Flemming Pedersen, som bl.a. blev landskendt for sloganet: - Har du talt med dit barn i dag?

Flere og flere børnefamilier oplever en stadig mere stresset hverdag. Børnene skal afleveres inden vi kan komme på arbejde og hentes igen før vi kan komme i gang med hjemmelivet. For ikke at tale om fritidsinteresser, som også skal passes. Ofte lover vi os selv, at nu skal det være anderledes, nu skal det være mindre hektisk - især for børnene skyld.

Ja men, vi vil det jo så gerne. Og hellere lidt for meget, så vi er sikre på, det bliver en succes. Men ofte sker det, at vi har så travlt med at gøre det så godt som muligt, at fiaskoen ligger lige om hjørnet. Vore forventninger opfyldes ikke, vi mister besindelsen over ingen ting - og pludselig er vi tilbage i frustrationerne over, at det heller ikke lykkedes denne gang. Og hva` så?  Så lover vi os selv, at næste gang skal det hele blive bedre.

Alt godt udført arbejde kræver overordnet planlægning - som så krydres med det umiddelbare og spontane. Derfor: Når børnene er lagt i seng, slukker I fjernsynet, computeren og størstedelen af det elektriske lys, tænder lidt stearinlys, skænker et glas rødvin eller øl - og planlægger.

F.eks. kunne det være ud fra forudsætningerne:  Succes måles ikke på mængden af biografture, eksklusive møbler, smart tøj, ferierejser m.m.. Nej, prøv at indbygge nogle elementer, som ikke er målelige, men som giver dig og familien en ressource, som holder på længere sigt - og som kun skal suppleres for at blive vedvarende. Men pas på, det er en lidt svær opgave, for vi er så vant til at kunne veje og måle alt. I stedet skal I begynde at tro på. Senere ses resultatet - endda ret tydeligt.

Stearinlys og rødvin forbindes ofte med kærlighed. Og kærlighed er jo blandt andet at se på hinanden, men også, og i denne sammenhæng: at se i samme retning. Det gælder altså om, på trods af vores forskelligheder, (som vore børn jo ofte glæder sig over, og senere udnytter groft), at blive enige om nogle overordnede fælles vedtagelser, og så overholde dem. At huske hinanden på dem, tage over, når den anden har svært med det aftalte. Brug jeres forskellighed på det fælles aftalte.

Og hvad er det så, som kunne afstedkomme en lille revolution i familien? Her kommer nogle enkelte, men bestemt ikke enkle forslag. Men I vil opdage, at når I først har fået det med planlægningsmøder sat lidt i system - meget gerne en gang om ugen, ja, helst 10-20 min. hver aften inden sengetid (husk lysene og rødvinen), - så sker der virkelig noget. For så kommer forslagene helt af sig selv:

Vi vil ikke skælde ud !
Alt for mange voksne skælder alt for meget ud. Vi er faktisk nogle af de mest udskældende forældre i verden. Vi skælder vores børn ud som aldrig før. Det foregår på et lydniveau på 120-140 decibel, der får adrenalinen til at koge og giver os dårlig samvittighed bagefter. Lad være med det, for det giver ingen effekt. Det eneste, det af sted- kommer er, at vi får det dårligt, og at børn fra små af  lærer, at skal man blive en rigtig voksen, så skal man skælde ud på nogle, der er mindre, - søskende og senere hen egne børn. Resultat: et hav af familier, hvor halvstore børn og teenagere skændes vildt med forældrene. Men de unge har lært det af os voksne.

Hvorfor skælder vi så ud? Måske fordi vi er trætte, har haft en stresset dag, selv er blevet skældt ud eller har det svært i parforholdet. Det vil sige, at barnet bruges som afløb for egne aggressioner. En anden årsag kan være, at I tålmodigt har ”holdt foredrag” for barnet om hvad og hvordan - og barnet alligevel ikke gør som I har aftalt. (Morfar til barnebarn: ”Hvad siger mor, når hun skælder ud ?  Barnebarn: Det ved jeg ik`, - jeg hører aldrig efter”) Nogle børn provokerer til ”skæld ud” for blot at få opmærksomhed eller kontakt - negativ kontakt er bedre end ingen. Hvad gør man så, når man nu ikke må skælde ud? Her får I lige en ”checkliste:

-Lav aftale med dig selv om, inden du henter barnet, at dagens frustration må og skal ikke gå ud over
barnet - og hold løftet!
-Ignorčr provokerende adfærd. At ignorere er et effektivt (men stærkt) straffemiddel. Det skal være
kortvarigt, og almindelig kontakt skal komme umiddelbart efter.
-Stil korte og præcise krav. Ingen foredrag. Ingen ”sigen-det-igen”. (Mor til barn: - Nu siger jeg det for sidste gang!” Storesøster: - Åh, det var dejligt).
-Hvis der ikke sker noget efter første gang, bør du handle.
     Lær barnet: - Når jeg siger noget, er det ikke til debat. Så mener jeg det! Og så skal der ske noget.
Børn er meget mere trygge ved voksne, som er firkantede og konsekvente. Som mener, hvad de siger.
-Ros meget for det, som lykkes, og skæld ikke ud for det, som ikke lykkes.

Vær konsekvent med det restriktive, men også med kærligheden. Så derfor:

Det er vigtigt at vise følelser !
Alt for mange børn oplever alt for lidt kærlighed i hverdagen - forældrene imellem, søskende imellem og børn-voksne imellem. Børn skal ikke blandes ind i vores seksualliv, men de trænger meget til at se far og mor kysse, kramme og kæle. Kort sagt, at se at dem, de holder allermest af, kan li` hinanden på et dybere plan. Lad dem være med i jeres ”ståen-tæt”, jeres kram og knus. Lær dem at kæle inderligt. Sørg altid for at sidde tæt, berøre med en hånd eller ben, nusse en fod, finger, øreflip eller næsetip. Lad samværet være præget af megen umiddelbar og spontan berøring, krydret med kæleord: ”skatter”, ”mors kælegris”, ”du er bare så dejlig”.

Der skal laves fis og ballade !
Alt for mange børn har alt for alvorlige forældre. Det synes, som om forældrene er nervøse for, at børnene skal pjatte sig igennem livet og aldrig blive til noget som voksne. Fis og ballade er noget af det bedste til at udvikle fantasi og kreativitet. Noget af det unikke ved danskheden er kreativitet og fantasi. Uden egentlige råstoffer er børn den vigtigste ressource, vi har. Jo større kreativitet og fantasi hos vort barn, desto mere udvikling. Det finurlige, det underfundige, det skægge og anderledes, er vitaminer til hjernen - både hos os voksne og børn. Det er krydderi til en fortravlet og stresset hverdag. Det er gode frikvarterer, som fremmer evnen til koncentration og ro senere.ŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦŦ
Humor er stress-dræbende, smerteopløsende, opbygger immunforsvar, giver mental ro, fremmer indlæring, udvikler god selvfølelse, optimisme og livsglæde. Den skaber lethed og glæde. Den er med andre ord et social ”kit”, som får tingene til at glide. Som helhed: Jo mere humor et barn besidder, desto bedre klarer det tilværelsen, og jo mere populært bliver det. Altså: Slip humoren løs!

-Lav små optrin, happenings, sketches
-Overraske, forskrække eller chokere
-Bakke-snagvendt: væstegærelse-gæsteværelse
-Tale modsat: rydde ned og skælde ind
-Spille syg, såret eller handicappet
-Større eller mindre personforandringer - ansigt, hår, sprog.
-Klæde sig ud, - om, - af
-Ændring af rum og indretning
-Bytte roller
-Stå som statue
-Gemme sig ude som inde

Til at begynde med er det ofte planlagt eller overvejet - senere kommer det helt spontant. Bliver en del af et godt og sjovt samvær. Og husk: Børn mister ikke respekten for pjattede voksne! Tværtimod er det dejligt spændingsop-løsende, når man samtidig har bestemt sig for en højere grad af konsekvenshed og sætten sig i respekt. Børn opdager, at far og mor er normale, hele mennesker, som også kan pjatte og lave sjov.

Det er svært at ændre vaner, men prøv det for børnenes skyld!

Emner

---

Børn og Unge