Operation mod sygelig fedme

Pressemeddelelse oktober 3, 2005 Helse

IKKE en kosmetisk operation, IKKE en nem løsning og IKKE en overflødig luksus, men relativt skånsomt og effektivt.Privathospitalet Mølholm opretter nyt speciale i fedmekirurgi

Alle overvægtige er verdensmestre i at tabe sig. De ved nøjagtig, hvad de skal gøre, og har gjort det 100-vis af gange.
Citat: Overlæge Jens Fromholdt Larsen, Ph.D og speciallæge i kirurgi og kirurgisk gastroenterologi

Som én af de eneste kirurger herhjemme udfører overlæge, Ph.D. Jens Fromholt Larsen, begge de i dag mest anerkendte operationer mod fedme laparoskopisk: Gennem to små huller i bugvæggen gør han kort fortalt mavesækken mindre. Enten ved at lægge et bånd omkring den (Banding) eller ved at sætte mavesækken og en del af tyndtarmen ud af drift (Gastrisk bypass).
- Når patienterne som her er sygeligt overvægtige, må laparoskopi efter min mening være den mest forsvarlige metode. Fede mennesker vil altid have en øget risiko for sårproblemer som brok og betændelse ved en åben operation, siger den efterspurgte kirurg, der lavede sin første laparoskopiske banding på Aalborg Sygehus i 1996.
Ved siden af sit job i det nordjyske opererer han også overvægtige for det norske sundhedsvæsen og fra oktober 2005 såvel på Privathospitalet Mølholm.

Mod ventelister og fordomme
- Ventelisten til fedmekirurgi vokser støt i disse år. Den offentlige sundhedssektor kan ganske enkelt ikke følge med. I Aalborg opererer vi 74 patienter i år ca. 300 står på venteliste til forundersøgelse, og der er faktisk lige på grænsen af, hvad afdelingen kan magte. I første række kommer naturligvis akutte operationer og cancer-patienter, forklarer Jens Fromholt Larsen.
Hans argument for kirurgiske indgreb mod overvægt er enkelt: De virker.
Fordomme og misforståelser kræver en del mere. Jens Fromholt Larsen har efterhånden lært sig at indlede med tre ting, fedmekirurgi i hvert faldt IKKE er:
1.Fedmekirkurgi er IKKE en kosmetisk operation, men et indgreb, der skal forebygge nogle af overvægtens farligste følgesvende: Sukkersyge, kredsløbssygdomme, overbelastede led og overbelastede indre organer.
2.Fedmekirurgi er IKKE en nem genvej for folk, der ikke gider tabe sig. Der stilles tværtimod store krav til patienternes motivation. Blandt andet skal de inden operationen slanke sig 8-10 pct. på en skrap diæt.
3.Og fedmekirurgi er IKKE en lettere overflødig luksusoperation for særligt svage eller dovne mennesker, der bare burde tage sig sammen.

Fordi det virker og betaler sig
- Tværtimod. Overvægt er utrolig nemt at opnå og utrolig svært at slippe af med igen. Overskrider du f.eks. dit energibehov med tre håndmadder om dagen i tre år, tager du rask væk 30 kg. på. At ændre sin adfærd, spise mindre og motionere mere, er til gengæld rigtig svært. Især på langt sigt. Alle undersøgelser viser, at overvægtige, der taber sig, efter fem år er tilbage på deres gamle vægt. Eller over. Kun efter operation og dygtig opfølgning af læger og diætister ser vi varige vægttab. Det har man blandt andet indset i USA, siger Jens Fromholt Larsen med henvisning til, at fedmekirurgiske indgreb boomer derovre på den anden side Atlanten, hvor sygeforsikringsselskaberne har opdaget, at operationen også økonomisk er en rigtig sund forretning.
- Svenske undersøgelser viser, at et fedmekirurgisk indgreb vil være tjent ind efter 3-4 år. I snit. Og det er alene målt i medicinforbrug og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Gevinsten i livskvalitet kan man jo ikke sådan gøre op, pointerer Jens Fromholt Larsen.
Successen afhænger dog af, at der følges op også efter operationen.
- Patienterne skal følges i mange år. Blandt andet spiller diætisten en meget aktiv og vigtig rolle i forløbet. Selvhjælpsgrupper er også en god ting. Og så ligger der altså en ret væsentlig uddannelsesopgave for de praktiserende læger i det her. Både hvad angår henvisningsmønstre og efterbehandling, for fedme lader jo desværre til at være et problem, der er kommet for at blive, siger mavekirurgen, der for tiden har to læger under oplæring i at operere mod fedme med laparoskopi.
Én i Norge og én i Danmark

Fakta om fedmekirurgi:

Historie: Fedmekirurgiske indgreb har været kendt siden 1970erne. Dengang shuntede man det meste af tyndtarmen ud af drift. Patienterne tabte sig, men fik også mangelsymptomer, leversvigt og bakterieangreb i den blinde tarm, så shunt-metoden er i dag forladt til fordel for mere skånsomme indgreb.

Kriterier: For at komme i betragtning til et fedmekirurgisk indgreb, skal man:
1.Være over 20 år. I Israel opereres også børn mod fedme. Herhjemme (endnu) ikke.
2.Være sygeligt overvægtig, dvs. have et Body Mass Index på over 40, hvilket typisk svarer til mere end det dobbelte af normalvægten eller over 35 i tilgift til sukkersyge (BMI= (højdexhøjde):vægt)
3.Tabe sig INDEN operationen (det første fedt der forbrændes, er det, der sidder omkring de indre organer, så vægttabet er en betingelse for at kirurgen kan få plads til at foretage indgrebet.)
4.Være topmotiveret. Efter operationen vil det tage lang tid at spise bare en lille portion mad, hvilket helst skal ske seks gange dagligt. Og her er det vigtigt, at man ikke falder til at spise mere kalorierigt for at spare tid.
5.Ikke være plaget af spiseforstyrrelser.
6.Ikke være afvist som patient andetsteds fra.

Resultater: Svenske studier af i alt 4.000 overvægtige (SOS-undesøgelserne) viser, at vægttabet efter Bypass-operationen er størst. Derefter følger Banding og sidst konservative behandlinger med diæt og motion. De fleste tog på igen i løbet af de følgende ti år, men hvor de konservativt behandlede indhentede deres oprindelige vægt og lidt til holdt de Banding-operede vægten 15 pct. under det oprindelige og de Bypass-operede lå stadig 30 pct. under deres oprindelige vægt. Bedre opfølgning efter operation menes at kunne forbedre resultaterne yderligere

Behov: Mellem 15.000 og 20.000 danskere skønnes at have et BMI over 40. Hvor mange af disse, der er egnede til operation, vides ikke. Der opereres i dag nogle få hundrede om året.

Patientprofil: Et flertal af de patienter, der herhjemme får foretaget fedmekirurgiske indgreb er kvinder i 40-års alderen.

Bivirkninger: Banding-operationen kan om end sjældent medføre at det er vanskeligt at spise visse former for mad f.eks kød og grøntsager, hvilket er uheldigt, da netop proteiner og grøntsager er nogle af de vigtigste fødeemner..

Dødelighed: Fedmekirurgi er ikke ufarlig. Čn ud af 2.000 patienter dør af Banding-operationen. En ud af 200 dør som følge af Bypass-operationen. Det skal dog sammenholdes med, at patienter også dør, mens de står på venteliste til operationen typisk af fedmens følgesygdomme.

Oplevelser: På hjemmesiderne www.gastric.banding.dk og www.gastric-bypass.dk fortæller opererede patienter om deres oplevelser før, under og efter.

Citat:
At veje 50 kg. for meget kræver en livslang indsats. I det lange løb bliver selv den bedste kostplan brudt og efter 10 år er patienten tilbage på sin gamle vægt - eller overJens Fromholt Larsen

Jens Fromholt Larsen træffes på mobil 40262288 (læg besked)

Illustrationer (tegninger):
Ved en laparoskopisk gastrisk bypass sættes et stykke af tyndtarmen ud af drift og mavesækken indsnævres til et minimum. Efter operationen bliver patienten hurtigt dårlig af sukker- og fedtholdige måltider. Selv en lille portion sund mad vil tage lang tid omkring en halv time at spise.

Laparaskopisk banding: Her bukkes mavesækken rundt om et bånd, der operativt kan spændes ind og ud alt efter hvor god plads der skal være i mavesækken. Der er aktuelt op til seks års ventetid på denne operation.

Portræt: Risikoen ved en åben operation er ekstra stor, når patienten er sygeligt overvægtig. Derfor bruger overlæge, Ph.D og speciallæge i kirurgi og kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarm sygdomme) Jens Fromholt Larsen konsekvent kikkert-kirurgi til sine patienter, der som regel vejer et godt stykke over det dobbelte af deres idealvægt.