PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/opbakning-til-suspension-5499

Opbakning til suspension

Pressemeddelelse juni 16, 2008

Danske Patienter støtter beslutningen om at suspendere garantien om frit sygehusvalg for at give regionerne handlemuligheder

Logo dp

Regeringen har aftalt med Danske Regioner at suspendere garantien om frit valg af sygehus efter en måneds ventetid. I den forbindelse udtaler formand for Danske Patienter, Torben Lund: ”Efter to måneders konflikt er sygehusene ekstraordinært pressede med flere hundrede tusinde ventende patienter. I den situation er det vigtigt, at de mest syge får behandling først, og derfor er det særdeles positivt, at garantien ophæves. Nu kan vi bruge alle kræfter – offentlige og private – på den mest hensigtsmæssige måde, så vi tager bedst hånd om de mange patienter, der har ventet urimeligt længe på behandling.”

Yderligere oplysninger
Torben Lund, formand for Danske Patienter: 22 26 35 66
Morten Freil, direktør for Danske Patienter: 30 54 43 49

Danske Patienter er paraplyorganisation for følgende patientforeninger med til sammen flere end 725.000 medlemmer: Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Parkinsonforening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Scleroseforeningen og Sjældne Diagnoser.