PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/oooja-architects-projekterer-%C3%A5rhusiansk-sogneg%C3%A5rd-i-bim-19198

OOOJA architects projekterer Århusiansk sognegård i BIM

Pressemeddelelse november 4, 2014 OOOJA architects BIM BIM Equity Pilotprojekter

OOOJA architects har vundet deres første projekteringsopgave, som er en om- og tilbygning af Hasle Kirkes Sognegård i Aarhus. Selv om der fra bygherrens side udelukkende er krav om afleveringer i 2D, har tegnestuen valgt at projektere deres første byggeprojekt i BIM.

OOOJA Hasle 01

OOOJA er en ung tegnestue, der ligger i hjertet af Aarhus. I de første år af deres levetid har tegnestuen primært beskæftiget sig med at formidle projekter i design- og formgivningsværktøjerne Rhino og Grasshopper til en række af de større danske tegnestuer. Derudover har de en omfattende kursusvirksomhed indenfor parametrisk design.

I begyndelsen af året vandt OOOJA sammen med kimthorsell architects og Vision+ ingeniører den indbudte konkurrence om om-og tilbygningen af Halse Sognegård. Med den Århusianske sognegård tager OOOJA nu hul på et nyt kapitel i virksomhedens historie, da sognegården bliver tegnestuens første realiserede byggeprojekt i eget navn.                                                                                                      

Fremtidens sognegård
Udvidelsen af Hasle Kirkes Sognegård skal virke imødekommende og ved første øjekast give en oplevelse af en effektiv og moderne udnyttet sognegård med gode rammer for de ansatte, frivillige og andre brugere. Som en vigtig del af sognegårdens fremtidige disponering indgår det selvstændige ungdomshus, der er med til at understrege visionen om det berigende tværfaglige fælleskab og er med til gøre sognegården til et sted fyldt med liv og energi.

Udvidelsen af sognegården bliver et moderne byggeri, der opfylder energirammen for et klasse 2015-byggeri, hvilket sørger for at holde driftsomkostningerne lave. For tegnestuen har det været vigtigt, at bygningen er i balance med sine omgivelser og den øvrige bebyggelse, samtidig med at den er markant og entydig i sit arkitektoniske formsprog uden at virke dominerende over for kirken. Et hus i kontakt med sine omgivelser – et hus i balance.

Projektering i BIM er fremtiden
Hasle Sognegård er OOOJAs første projekteringsprojekt, og selv om bygherren ikke stillede krav om digitale afleveringer, var det naturligt for tegnestuen at projektere i BIM. ”Vi havde kun erfaring med Rhino og Grasshopper, men er overbeviste om, at BIM er fremtiden for projektering, så hvorfor ikke kaste sig ud i det? Ingen af os kan jo tegne i hånden, og alt hvad vi laver foregår i forvejen i 3D. Så vi er nok egentlig en meget digital tegnestue med projekter, der handler om rum”. Sådan karakteriserer Jan Buthke, partner hos OOOJA architects, tegnestuen, der på deres hjemmeside lader virksomhedens navn følge af et ”Beta 0.1”, som er software-sprog for prototyper, som stadig er under udvikling.

Da beslutningen om at projektere i BIM var taget, var næste skridt i processen at vælge, hvilket BIM program tegnestuen skulle anvende. ArchiCAD var en af mulighederne, og da BIM Equity lod til at være en god samarbejdspartner og erfaren rådgiver, valgte tegnestuen at teste ArchiCAD på Halse Sognegård som pilotprojekt i 3 måneder. Nu synes de, at ArchiCAD er et rigtig godt værktøj. 

”Det er kommet bag på os alle, at der - på trods af at man benytter BIM - er så meget manuelt tegnearbejde i projekteringen. Vi troede programmet ville gøre det hele for os, men det viste sig, at man alligevel skulle modellere specielle konstruktioner i ArchiCAD. Men generelt har processen og samarbejdet med de øvrige parter været smooth”, afslutter Jan Buthke.

Fremtiden
Efter deres første byggeprojekt har OOOJA architects nu for alvor fået smag for projektering. De insisterer på, at den arkitektoniske proces skal være sjov og erkender samtidig, at det er BIM, der optimerer og gør projekterne bygbare. Det varer ikke længe før OOOJA architects kan lanceres i en version 1.0.

PROJEKTDATA
Projekt: Indbudt Konkurrence for udvidelse af Hasle Sognegård
Sted: Aarhus, Danmark
Areal: 327 m2 tilbygning, 387m2 ombygning.
Periode: 2014
Bygherre: Hasle Kirke Menighedsråd
Samarbejdspartnere: kimthorsell architects, Vision+ Ingeniører

Kontakter


Jan Buthke

Partner, cand. Arch
OOOJA architects
ja@oo****** Vis...
+ 45************ Vis...

Thomas Graabæk

Arkitekt maa, Partner og BIM-Rådgiver
BIM Equity A/S
tg@bi******** Vis...
+45 2********** Vis...

Emner


OOOJA architects BIM BIM Equity Pilotprojekter