Online byggeportal hjælper håndværkere ud af krisen
Pressemeddelelse marts 14, 2012 ErhvervEfter en flyvende start på 2012 med markant vækst i antallet af bygge- og renoveringsopgaver går byggeportalen 3byggetilbud.dk på landsdækkende tv. Det er første gang nogensinde, at en dansk opgaveportal annoncerer med en landsdækkende tv-kampagne.
De danske boligejere har i årets første to måneder kastet sig over bygge- og renoveringsopgaver. Huse er blevet termograferet og isoleret, badeværelser er blevet renoveret og solceller er sat på tagene.
På Danmarks førende byggeportal, 3byggetilbud.dk, har man i januar og februar oplevet en markant vækst i antallet af byggeopgaver, der sammenlignet med samme periode i 2011 er steget med over 180 procent. 3byggetilbud.dk formidler danskernes arbejdsopgaver til firmaets landsdækkende netværk af leverandører.
Vækst udløser tv-kampagne
Blandt andet på baggrund af de mange ekstra opgaver har 3byggetilbud.dk besluttet at opstarte en massiv og landsdækkende tv-kampagne for at gøre alle de danske boligejere opmærksomme på, at 3byggetilbud.dk er stedet, hvor danskerne sender deres byggeopgaver til.
”Vi kan se, at danskerne i stigende grad kaster sig over et nyt badeværelse, en udskiftning af taget eller for eksempel en energirenovering af deres bolig. Vi oplever i år positive tegn på, at bygge- og håndværkerbranchen bevæger sig ud af krisen, og med tv-kampagnen håber vi, at kunne sætte ekstra skub i det stigende antal byggeopgaver. Samtidig får vi god respons fra vores bygherrer, og derfor vil vi nu give resten af danskerne mulighed for at lære 3byggetilbud.dk at kende. Vores arbejdsopgaver stiger uge for uge, og dét er et naturligt afsæt til at starte en landsdækkende tv-kampagne op,” siger kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk Michael Müller.
”Samtidig er vores koncept enkelt. Som boligejer sender man sin opgave ind til os, vi sender opgaven videre til udvalgte håndværkerfirmaer, der kontakter bygherre og afgiver et tilbud. Herefter kan bygherre uforpligtende vælge mellem tre tilbud,” fortsætter Michael Müller.
Reklame på mange kanaler
Tv-reklamen begynder i næste uge, og vil køre i uge 12 og 13 i marts og i uge 16 og 17 i april. Reklamen vil køre gennem hele dagen hver dag i den omtalte periode. Kampagnen bliver vist på TV 3, TV 3 Plus, TV 3 Puls, Kanal 4, Kanal 5, Kanal 6, Discovery Channel, TLC og The Voice.
3byggetilbud.dk formidler hver dag mange arbejdsopgaver til firmaets godt 1.000 leverandører. I den forbindelse er tv-reklamen også et signal til 3byggetilbud.dk’s leverandører om, at firmaet sætter pris på det gode samarbejde.
Derudover er tv-kampagnen en målrettet service til 3byggetilbud.dk’s leverandører, der får mulighed for at vinde flere arbejdsopgaver med en bred tv-kampagne, hvor alle landets husejere får kendskab til 3byggetilbud.dk og dets produkt.
På baggrund af tv-reklamen forventer 3byggetilbud.dk en yderligere vækst i arbejdsopgaver.
3byggetilbud.dk er drevet af AB Gruppen A/S, der driver nogle af Danmarks største boligsider, herunder Andelsportal.dk, Ejerportal.dk og Energihjem.dk. 3byggetilbud.dk er landets førende formidler af håndværksopgaver til hele Danmark.
Emner
Erhverv