Oh My Deer Gevir Kunst
Pressemeddelelse februar 4, 2013 KulturGevirkunst - en ny og anderledes form for udsmykning af hjemmets vægge. OhMy DeerGevirKunst bygger på trends i moderne interiørindretning, hvor de tidligere tiders gevirer igen er blevet moderne, og når de i OhMyDeer konceptet udfordres med personlig kunstnerisk og kreativ udsagn, bliver resultatet overraskende.
Pressemeddelelse februar 2013.
fra Rikki Tikki Company
Mariagervej 3
9560 Hadsund
Ib Møller
Gevirkunst - en ny og anderledes form for udsmykning af hjemmets vægge. OhMy DeerGevirKunst bygger på trends i moderne interiørindretning, hvor de tidligere tiders gevirer igen er blevet moderne, og når de i OhMyDeer konceptet udfordres med personlig kunstnerisk og kreativ udsagn, bliver resultatet overraskende.
For første gang udstilles de originale gevirer på Galleri Hindhede, Brovejen 411, 5500 Middelfart i perioden fra den 10. februar til 12. marts 2013.( www.galleri-hindhede.dk)
Hvem har ikke med betagelse betragtet en udstilling af trofæer, et synligt bevis på en jægers mod og dygtighed? Hvem har ikke drømt sig bag sigtekornet, når jægeren har låst sit fokus fast på det fjerne bytte?
Hvem har ikke drømt om at udstille resultatet af mange timers søgen efter det rette bytte.
Disse drømme er nogle af ideerne bag Rikki Tikkis nyeste tiltag, hvor en række danske designere og kunstnere har fået til opgave at udsmykke et gevir helt efter eget hoved.
De første trofæer er allerede færdige og det opsigtvækkende resultat kan ses på Galleri Hindhede på Fyn.
Rikki Tikki Company har længe været undervejs med dette projekt, og i sommeren 2012 kunne de besøgende på Galleri TAVI i Skagen selv opleve en række udsmykkede trofæer.
Ved første øjenkast skabte de udstillede trofæer undren, men ved nærmere eftertanke blev den interesserede ført over i kunstnerens univers og vurderede opsatserne under en helt anden synsvinkel.
Hermed var kimen lagt til at markedsføre efterfølgeren til andre af Rikki Tikkis store og markante bidrag til udsmykning af danske og udenlandske hjem.
CowParade, ElephantParade og udstillingen JAGT & TROFÆ – Bobbys Verden på Galleri TAVI i Skagen har alle været med at skabe grundlaget for denne lancering af trofæer - set under et andet lys. Det hører med til Rikki Tikkis identitet og image at have en bredde i sortimentet, og at to udviklings processer ikke er ens.
For første gang i verden er det gevirer og Råbukkeopsatser, der danner kunstnerens ramme og ikke det hvide lærred.
Opgaven til kunstnerne er enkel og ligetil. Geviret er at betragte som et stykke ubrugt lærred og opgaven er så at tilføre kreativitet og skabe et unikt kunstværk.
Kraniet, stængerne og monteringspladen kan indgå som et hele eller som dele af kunstværket, og herefter er det kun fantasien, der sætter grænserne. En bunden opgave, som trækker på kunstverdenens udsagn og referencer, men også en tydelig proces, der forholder sig til form og udtryk.
Sideløbende med det kunstneriske orienterede arbejde, løber der et IT baseret designkonkurrence, hvor alle der har et kunst/designmæssig virke kan deltage med et udkast til en ”OhMy Deer” kunstmultiple. De udvalgte får udekorerede kunst multiple til bearbejdning og mulighed for at indgå i Rikki Tikkis miniatureprogram. Mere om denne konkurrence på www.rikkitikki.dk/ohmydeer
Endemålet og den forretningsmæssige model er, at udvalgte Oh My Deer værker skal igennem en transformation fra original til reproduktion i en nedskalering til ca. 22 cm. Dermed opfyldes kravet til at værkerne kommer til at fungere som kunst, dekorationer, gaveartikler og samlerobjekter på højde med andre af firmaets produkter, men det er dog kun de originale kunstværker, der vises på Galleri Hindhede i perioden fra den 10. februar til den 12. marts.
Idemanden bag hele projektet er indehaveren af Rikki Tikki, direktør Ib Møller.
- Jeg har været i gang med dette projekt i meget lang tid, og nu ser det ud til, at vi har fundet en model, der er realisabel for både kunstnerne, men også den organisation, der skal stå for salg og markedsføring.
Jeg tror meget på, at dette projekt vil sætte nye normer for hjemmets udsmykning i årene fremover.
Det har i de seneste år været en markant trend, at hjemmet i en eller anden form har haft et trofæ som dekoration, og jeg mener, at vi med dette tiltag, kan bidrage til at bringe trofækunst ud til en langt bredere kreds af moderne mennesker i lige så moderne hjem, oplyser Ib Møller.
Yderligere information kan indhentes ved henvendelse til:
Rikki Tikki Company
Jeanette (kl. 08.00-16.00)
Telefon 98 57 27 55
Galleri Hindhede
Brovejen 411, 5500 Middelfart Telefon: 64 41 20 40
Vedlagte kunstværker udført af:
Foto: 90003 udført af kunstner: Jens Christian Støckler, Skagen. Titel: ”Den Blå Dame”
Foto: 90012 udført af kunstner: Lone Stiig, Skagen. Titel: ”Harlekin”
Foto: 90022 udført af kunstner: Vivi Haacke, Kolding. Titel: ”Peace with Pink”
Foto: 90000 udført af kunstner: Mogens Leander, Kolding: Titel : ”You can shoot Me – but you can`t kill Me
Billedformidling: Steen Holm, mobil 20 44 60 73 eller [email protected]
Emner
Kultur