PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/odense-stikker-fra-k%C3%B8benhavn-p%C3%A5-huslejepriserne-17791

Odense stikker fra København på huslejepriserne

Pressemeddelelse marts 10, 2014 Værelse Studieliv Odense Husleje SU

Indenfor de sidste tre år har der generelt været en stigning i priserne på værelser, der bliver udlejet af private udlejere i landets fire største byer. Men det er især i Odense, at priserne er steget. Ifølge en undersøgelse fra Findroommate.dk er priserne på værelserne generelt steget med 16 % inden for de sidste tre år hvilket er over tre gange så meget, som priserne er steget i København, hvilket er omkring 5 %. Findroommate.dk er en online portal, der hjælper boligsøgende med at finde et værelse og samtidig hjælper udlejere med at udleje deres ekstra værelse ud. Undersøgelsen er baseret på 2200 udlejere, som er annonceret igennem de sidste tre år.

Aldrig Københavner-priser

Udviklingen på priserne er gået stærkt i Odense og det er især tydligt, at der er flere og flere der søger værelser og bolig i Odense, hvilket kan være med til at få priserne i vejret. Det er også den opfattelse der er hos Foreningen Studenterhus Odense. ”Jeg er overbevist om, at priserne i Odense stiger i takt med at det bliver mere og mere populær at studere i Odense.” siger Ida Sørensen, der er formand for foreningen.

På trods af den hurtige prisstigning er Ida Sørensen ikke nervøs for, at prisniveauet vil ende på det samme niveau som i København. ”København er trods alt landets hovedstad og det vil nok altid være dyrere og mere populært, at bo der ovre.” siger hun. Men selvom der ikke er en frygt for at prisniveauet vil ligne Københavns bliver der alligevel arbejdet på, at få lavet flere og flere billige studieboliger til de studerende i Odense fortæller Ida Sørensen.

 

Chancen er større i Odense

Også ifølge Frederikke Pedersen, der selv er studerende i Odense, er det blevet mere populært, at være studerende i Odense. Hun mener, at der er mange, der vælger Odense, da de føler sig mere sikker på at komme ind i Odense i forhold til universiteterne i København og Århus. ”Der er generelt mange med et lavere gennemsnit, der vælger at søge uddannelse i Odense – og så er det jo også bare en fed by!” siger Frederikke Pedersen.

Der vil altid være forskel

Direktøren fra Findroommate.dk, Kristian Matthes, er heller ikke nervøs for at prisniveauet vil ende med at ligne niveauet i København. ”Vi tror også på, at prisstigningerne i Odense vil stoppe på et tidspunkt. København vil altid være den mest eftertragtede by, at bo i for de studerende, men det er stadig interessant, at der har været denne store forskel på prisudviklingen. Så der vil nok altid være et spænd imellem priserne i Odense og København.” siger Kristian Matthes omkring undersøgelsen. ”Men det er jo stadig fedt, at efterspørgselen begynder at brede sig ud til de andre byer, så presset bliver flyttet lidt væk fra København og mere over til Århus, Ålborg og Odense” afslutter Kristian Matthes. 

Kontakter


Emner


Værelse Studieliv Odense Husleje SU