PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/odense-samler-efterskoler-og-udvekslingstilbud-p%C3%A5-uddannelsesmesse-27536

Odense samler efterskoler og udvekslingstilbud på uddannelsesmesse

Pressemeddelelse februar 8, 2024 Efterskole Efterskolemesse Hvordan finder man efterskole High school Udveksling Efterskolelivet

Flere end 35 efterskoler og organisationer samles i Odense Congress Center d. 24. og 25. februar, når årets efterskolemesse skydes i gang. Her kan fremtidige efterskole- og udvekslingselever gå på jagt efter det helt rigtige tilbud i selskab med venner og forældre

 81A3066

Der findes godt 250 efterskoler i Danmark. Så hvordan vælger man den rigtige? Det gør man ved at undersøge mulighederne grundigt. For eksempel på Efterskolemessen 2024 i Odense.

En god personlig samtale er den bedste indledning til et succesfuldt uddannelsesår, lyder det fra projektleder Jacob Porse.

”Man kan få mange gode og brugbare informationer på nettet, men det er først, når man ser hinanden an face-to-face, at de sidste brikker falder på plads. Det er ved det personlige møde, at man for alvor får fornemmelse af værdier og atmosfære.

Forældrerådgivning

Efterskolemessen afholdes i weekenden for at give eleverne og deres forældre mulighed for at opleve de forskellige uddannelsestilbud sammen.

”Forældrene er de allerbedste til at rådgive deres børn. De kender dem og kan hjælpe med at si de tilbud fra som ikke passer. Og endelig er det jo som oftest forældrene, der skal hjælpe med at betale,” siger Jacob Porse.

For at sikre de besøgende de bedste mulige redskaber til det endelige valg, afholdes der begge dage oplæg om efterskoler og high school. Her kan man få svar på spørgsmål om optagelsesprocedurer, økonomi og fremtidsmuligheder.

For praktisk information se www.efterskolemessen.dk. Der er gratis adgang. Åbningstid 10-16 begge dage.

For yderligere information kontakt projektleder Jacob Porse

på +45 91 89 85 10

Emner


Efterskole Efterskolemesse Hvordan finder man efterskole High school Udveksling Efterskolelivet