Nyt XML initiativ fra Dansk XML Forum
Pressemeddelelse januar 31, 2003 ITDansk XML Forum har i samarbejde med Teknologisk Institut fornøjelsen af at invitere til seminar den 5. marts i Tåstrup omkring temaet Taksonomi.
Seminaret henvender sig til såvel medlemmer af foreningen som alle med interesse for begrebet taksonomi, samt for hvordan man med XML kan få systematiseret sine data, så de er nemme at genfinde og genbruge i nye sammenhæng.Seminaret vil dog tage udgangspunkt i noget meget mere jordnært - nemlig sproget, som vi alle benytter os af dagligt. Sproget er en strukturel organisme, der kræver en menneskelig hjerne - selv ikke verdens mest avancerede computer kan føre en nok så enkelt samtale med et levende menneske og oversættelsesprogrammerne er ligeså efter årtiers forskning stadig meget primitive rent sprogligt. Vores øjne registrerer f.eks. straks, at noget er gået helt galt med adressen Hr. Svalevej11.
Seminaret omfatter indlæg af sprogkonsulent Kirsten Rask, Ole Cohen fra Kommunernes Landsforening, Palle Aagaard fra IT- og Telestyrelsen, Bodil Nistrup Madsen fra Dantermcentret og Linda Rasmussen og Pia Halvorsen fra Teknologisk Institut - det komplette program er vedlagt.
Dagen den 5. marts vil rumme emner, der kan være af interesse for såvel private som offentlige virksomheder.
Dansk XML Forum er en IT-brugerforening - uafhængig af leverandører -
stiftet i 1995 og med medlemmer fra såvel det private erhvervsliv som
offentlige institutioner. Foreningens formål er via seminarer og worksshops
at udbrede kendskabet til XML og standardens mange anvendelsesmuligheder.
Nærmere oplysninger på www.xmlforum.dk
Nærmere information kan fås på adressen www.xmlforum.dk eller hos
Dansk XML Forum, Lene Abild, tlf. 22 70 59 51.
Kontakter
Emner
IT