PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-tv-netv%C3%A6rk-for-danskere-i-usa-17795
ad

NYT TV-NETVÆRK FOR DANSKERE I USA

Pressemeddelelse marts 10, 2014 Danskere i california Dansk-amerikaner Danskere i USA USA California Kort over Danskere i USA Solvang Danskere i america Elk Horn

Dansk journalist i Californien vil levere tv, der kan knytte danskere i USA tættere sammen.

Danes.tv logo high res

Dansk journalist i Californien vil levere tv, der kan knytte danskere i USA tættere sammen. Kim Aronson er derfor begyndt at kortlægge danskere og dansk-amerikanere i Staterne, og på kort tid har hundredevis af disse dannebrogsviftende indvandrere og deres efterkommere meldt sig til projektet. 

Satsningen hedder Youtube: www.Danes.tv og beskrives på nettet som ”a web tv project about Danes in America”. Idémanden bag er den 51-årige videojournalist, videoproducer og dokumentarist Kim Aronson, der selv slog sig ned i USA i 1997. Fra sin base i Berkeley, Californien, har Aronson specialiseret sig i at lave tv-indslag om danskheden i USA. 

Danskheden stortrives i USA 

”Der findes i dag omkring 200.000 danske indvandrere af første generation i USA. Dertil kommer måske halvanden million, der kan spore deres rødder til Danmark”, forklarer Aronson. 

”Jeg vil knytte disse danskere sammen. Alle disse mennesker, der stadig elsker salt lakrids og snaps. Forene dette community i USA til et Danmark 2.0”, fortsætter han. 

I februar søsatte Aronson sit ”Map of Danes” på nettet – et interaktivt landkort over danskere, dansk-amerikanere og dansksindede grupper, steder og organisationer rundt om i USA. Forinden havde han bedt disse folk om at sende fotografier af sig selv – gerne viftende med et dansk flag. 

”Responsen har været overvældende. På få uger har jeg fået over 350 tilbagemeldinger og fotos fra folk overalt i Staterne. Og flere kommer til dag for dag i takt med at rygtet om projektet breder sig”, fortæller Aronson. 

”Det sjove er, at disse mennesker selv er overraskede over, hvor mange danskere, der bor rundt omkring i deres respektive delstater. Dette er mennesker, der er stolte over deres ophav, og ikke er bange for at vise det”, siger han.

 

Nye medietider for danskerne i Amerika 

Kim Aronsons mål er, at Danes.tv skal levere ugentlige reportager fra de danske samfund i Amerika. Og fremtiden for denne form for nyhedsformidling, ligger i web tv, mener han. 

”Det er en naturlig forlængelse af det arbejde, Den Danske Pioneer og Bien har lavet så fremragende i så mange år”, siger Aronson med henvisning til de to aviser, der har leveret nyheder til dansk-amerikanere siden henholdsvis 1872 og 1882. 

Sideløbende med sit Danes.tv ser den danske journalist også muligheder i at levere danskvinklede radio- og tv-indslag til medier hjemme i Danmark. Nyhederne, der tager afsæt i de mange danskere og dansk-amerikanere, der i disse dage og uger melder sig hos www.danskere.us. Han besøger i den forbindelse det gamle hjemland i april. 

”Jeg er i Danmark fra 18. til 28. april som led i lanceringen af projektet”, fortæller Aronson, der umiddelbart inden da skal et smut omkring Solvang, byen i Californien, der er blevet synonym med danskheden i USA. 

”I Solvang har vi planlagt det, vi kalder et ’big picture meeting’. Det bliver et møde med aviserne Bien og Den Danske Pioneer, med Solvang-ledelsen, med Rebild-fonden og med Museum of Danish America. Mange af dem, der har noget at gøre med danskere i USA”, forklarer Kim Aronson.

Kontakt Kim Aronson 

Telefon: USA: 510 872 0775
Telefon: Danmark: 36 98 17 45 
E-mail: [email protected]
Web: www.Danes.tv
Web: www.Danskere.us (direkte til ’Map of Danes’) 

 

Video ’Map of Danes’:
http://danes.tv/whos-on-the-map-at-danskere-us/

Billede af ’Map of Danes’:
http://danes.tv/wp-content/uploads/2014/03/map-of-danes.png

Fotos af Kim Aronson:

http://danes.tv/wp-content/uploads/2014/03/Kim-Aronson.jpg
http://danes.tv/wp-content/uploads/2014/03/Kim-Aronson2.jpg

 

Danes.tv logo:
http://danes.tv/wp-content/uploads/2014/03/Danes.tv-logo-high-res.jpg

Danes.tv facebook page:
https://www.facebook.com/Danesdottv


Danskere.us facebook gruppe:

https://www.facebook.com/groups/danskere.us/


Danes.tv på youtube:
https://www.youtube.com/DanesdotTV


Danes.tv på tvitter:
https://twitter.com/danestv

Kontakter


Emner


Danskere i california Dansk-amerikaner Danskere i USA USA California Kort over Danskere i USA Solvang Danskere i america Elk Horn
ad