PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-strandhotel-ser-dagens-lys-hos-hvidbjerg-strand-feriepark-23813

Nyt strandhotel ser dagens lys hos Hvidbjerg Strand Feriepark

Pressemeddelelse juli 11, 2017 Ferie Hytter Camping Danmark Hotel Blåvand

Danmarks mest luksuriøse campingplads tager ferien til nye højder og udvider med nye overnatningsmuligheder som strandhotel og strandvillaer. Ferieformer, der går hånd i hånd med camping, for som ejerne selv udtrykker det: Det ene udelukker ikke det andet.

De 24 nye hotellejligheder ligger i et moderne strandhotel og har alle plads til familier med op til fire personer. De otte øverste ”familiesuiter” har en fantastisk havudsigt og skøn altan, mens lejlighederne på første og 2. sal har udsigt til klitlandskabet. Fælles for alle veludstyrede lejligheder med plads til fire personer er beliggenheden blot et stenkast fra sandstranden og Vesterhavets eneste badebro.

 

-     Badehotellet har været en drøm i mange år. Blåvand og hele området har savnet et ferietilbud som dette, og det er i den grad med til at højne kvalitetsniveauet for både Blåvand og Hvidbjerg Strand Feriepark, der er Danmarks eneste femstjernede superior campingplads, siger Steen Slaikjær, som ejer campingpladsen sammen med sin søster Lene Slaikjær Grønlund.

 

Strandvillaer, der i alt tæller 23 styk, åbner sammen med det nye strandhotel. De er alle 80 m2 store og har sovepladser til seks personer. Der er tale om luksuriøse ferieboliger indrettet i skandinavisk stil med veludstyret køkken, badeværelse og ekstra toilet, brændeovn, udendørs pejs/grill samt spabad på terrassen. Med andre ord en villa, der vil kunne danne ramme om en perfekt ferie.

 

Strandvillaerne og de nye familiesuiter skal være med til at forlænge sæsonen. De vil gå godt i spænd med de mange faciliteter som ferieparken råder over. Som gæst på strandhotellet eller i en villa har man fri entre til det luksuriøse wellnesscenter Blåvand Kurbad, og vandhunde i alle aldre kan gratis benytte sig af det store badeland lige om hjørnet. Og hvis de yngst har mere energi, der skal brændes af, er der tilmed fri entre i legelandet PlayCity, der byder på trampoliner, klatrevæg, rutsjebaner og meget mere.

 

-     Blåvand er skøn om sommeren, men både forår og efterår overrasker mange positivt, fordi naturen er lige uden for døren og gør os godt. En vandretur langs stranden med blæst i håret og salt i luften er altid en oplevelse, siger Lene Slaikjær Grønlund.

 

Skulle man som gæst blive sulten, er der mange muligheder. Alle lejligheder og villaer råder over eget køkken, men til ”resortet” hører også den nye restaurant Høfde4, hvor der satses på lækre retter med lokale råvarer både på morgen-, frokost- og aftenmenuen. Ud over dette findes der en række forskellige restauranter i området.

 

-     Vi har satset på høj kvalitet, lige siden mine forældre begyndte med camping for over 40 år siden. Det viser sig også, at der er stor efterspørgsel – måske fordi ferien ikke kan gøres om. Ferien er en kostbar tid for den travle børnefamilie og med udvalget af feriemuligheder og høj service vil vi gøre vores til, at ferien bliver en oplevelse, som gæsterne kan se tilbage på med et smil, slutter Steen Slaikjær.

 

Campingpladsen, der ejes og drives af familien Slaikjær, har i alle sine 40 år satset på et ferieudbud af højeste kvalitet. Flere gange har Hvidbjerg Strand Feriepark vundet både udenlandske og danske priser – sidst ”Årets Danske Campingplads” ved Danish Camping Award 2017.

 

 

Yderligere information www.hvidbjerg.dk eller tlf. 75279040.

 

Emner


Ferie Hytter Camping Danmark Hotel Blåvand