PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-sagsbehandlingssystem-til-jobcentre-l%C3%A6gger-op-til-en-lille-revolution-p%C3%A5-et-uudfordret-marked-14449

Nyt sagsbehandlingssystem til jobcentre lægger op til en lille revolution på et uudfordret marked

Pressemeddelelse oktober 31, 2012 IT

Schultz lancerer 1. november FASIT Jobcenter -løsningen, der er bygget til at håndtere beskæftigelsesområdets hyppige regelændringer og store krav til problemfri integration. Schultz bliver dermed den første leverandør, der nytænker et værktøj til sagsstøtte på beskæftigelsesområdet, siden jobcentrene blev etableret i 2006.

Fasit logo CMYK jobcenter 12

Løsningen er som noget helt nyt for området baseret på en velkendt Microsoft-standardteknologi, og samtidig er lanceringen af Youtube: FASIT JobcenterSchultz’ første skridt i en strategisk satsning på etablering af en hel serie af kommunale fagsystemer.

"Løsningen er udviklet på baggrund af vores dybe viden på arbejdsmarkedsområdet og i samarbejde med fire store danske kommuner. Vi ser frem til med FASIT Jobcenter at give jobcentrene et moderne, fleksibelt og lovmedholdeligt system, der som noget helt nyt indeholder et intuitivt og godt overblik over sager og opgaver, og som samtidig sikrer en åben grænseflade til kommunens selvbetjeningsløsninger på området. Vi forventer, at systemet kan bidrage med en effektivisering på op til 15 procent, " udtaler Mette Kaagaard, administrerende direktør i Schultz.

Unik regelmotor sikrer lovmedholdelighed
Beskæftigelsesområdet er det mest regeltunge og komplekse serviceområde i kommunerne. Området er underlagt hyppige og vidtrækkende ændringer, hvor sagsbehandlerne skal efterleve 20.000 sider regler samt overskue en til to regelændringer om ugen. Med FASIT Jobcenter får jobcentrene, hvad de har efterspurgt, nemlig et lovmedholdeligt system, hvor regelgrundlaget altid er opdateret. Det sker takket være en helt unik regelmotor, som Schultz har udviklet. Regelmotoren sikrer løbende opdateringer af regelændringer, hvilket betragteligt nedbringer risikoen for fejl og kan spare de mange årsværk, som kommunerne i dag bruger på manuelt at opdatere, kontrollere og korrigere sagsgrundlaget.

Trin for trin-guider sikrer kvaliteten
For at støtte ensartet, effektiv og korrekt sagsbehandling har FASIT Jobcenter en række indbyggede faglige guider, der trin for trin vejleder sagsbehandlerne frem til en korrekt løsning af opgaverne. Guiderne opdateres i takt med lovændringerne og henviser gennem hele sagsforløbet til relevante procedurer og regler.  Det sikrer kvaliteten for såvel nye som erfarne medarbejdere. Dertil kommer platformens medfødte intuitive menuer og genkendelige Office-lignende brugerflade og direkte integration til KMD- og ESDH-systemer samt uddybende interne regler og lovgrundlag.

FASIT Jobcenter lanceres 1. november ved releaseparty på jobCAMP 12i Aalborg
Om lanceringen af Schultz’ første fagsystem siger Mette Kaagaard:

”Kommunale fagsystemer er et strategisk fokusområde for Schultz. Vi ved, at vi med vores faglige base, dybe domæneindsigt og dokumenterede it-tekniske kompetencer kan blive en foretrukken leverandør af it til det offentlige også på dette område. FASIT Jobcenter er blot første skridt på vejen.”

Schultz forventer fem nye kunder på FASIT Jobcenter inden for det første år og stiler mod en markedsandel på 40 procent inden for fem år.

Kontakt:
Mette Kaagaard,adm. direktør (foto vedhæftet)
Tlf.: 61 62 83 73
[email protected]

Eskil Thygesen,forretningsudviklingsdirektør (foto vedhæftet)
Tlf.: 41 95 47 40
[email protected]

Om FASIT:
Jobcentrenes nye fagsystem
FASIT Jobcenter-løsningen er udviklet i overensstemmelse med KL’s digitaliseringsstrategi og opfylder kravene om den snilde arbejdsplads, med den intuitive brugerflade, hvor borger og virksomhed kan finde hinanden. Løsningen er født med effektive ledelsesværktøjer og understøtter flere digitale kanaler. Løsningen er baseret på Microsofts fleksible xRM-platform, som understøtter samspil, overblik og integration. IBM varetager driften af løsningen, der udbydes som Software as a Service (SaaS). Læs mere på www.schultz.dk/fasit.

Logo vedhæftet
Se videoer om funktionaliteter i FASIT Jobcenter http://www.youtube.com/user/SchultzInformation.

Om Schultz:
It-leverandør til det offentlige
Schultz udvikler og vedligeholder informationsløsninger, fagsystemer og kundetilpassede it-projekter til det offentlige og står bag flere af Danmarks stærkeste digitale værktøjer, der dagligt støtter tusindvis af fagfolk i deres arbejde med at rådgive og vejlede mennesker ud fra et korrekt og opdateret grundlag. Vores løsninger omfatter fagsystemer, lovportaler, selvbetjeningsløsninger, afklaringsværktøjer til job- og uddannelsesvalg samt en lang række offentlige videnportaler.
Læs mere på www.schultz.dk

.

Kontakter


Eskil Thygesen

Forretningsudviklingsdirektør
Schultz Information
et@sc******** Vis...
41 95****** Vis...

Mette Kaagaard

Administrerende direktør
Schultz Information
mk@sc******** Vis...
+45*********** Vis...

Emner


IT