PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-partnerskab-p%C3%A5-go-travel-magazine-12778

Nyt partnerskab på GO Travel Magazine

Pressemeddelelse december 5, 2011 Livsstil

Go Travel Magazine

Rina Mardahl og Charlotte Rønholt
Rina Mardahl og Charlotte Rønholt - de to partnere i Go Travel Magazine

I december 2010 så en hel ny type rejsemagasin dagens lys for første gang. GO  TRAVEL MAGAZINE er navnet på magasinet, som i dag er ganske velkendt og med en landsdækkende distribution til alle større byer samt med Berlingske. Magasinet henvender sig til en bred målgruppe af rejseglade og eventyrlystne læsere. Magasinet er resultatet af en kreativ kvindes sprudlende virkelyst og gå-på-mod, hvilende på et solidt fundament af erfaring fra mediebranchen.

AD’er og administrerende direktør for GO TRAVEL MAGAZINE, Rina Mardahl, er inkarneret iværksætter og brænder for at lave magasiner. Hun var kvinden bag lanceringen af MODE-MAGASINET og BØRNE-MAGAZINET i 2004-2009, som hurtigt blev en stor succes hos både læsere og annoncører og i øvrigt modtog den prestigefyldte Mag-Award i 2007. Hendes ekspertise fusioneres nu til både kundernes og læserens fordel, i et partnerskab med Charlotte Rønholt

Charlotte Rønholt har næsten et halvt livs erfaring i bagagen, når det handler om medier. Fra den første spæde start for næsten femten år siden hos Vagabond/Rejs, hvor hun først blev fascineret af rejsebranchens helt unikke stemning og personligheder – til det meget ansvarsfulde hverv selvstændigt at søsætte livsstilsmagasinet FORMAT for Århusmedia/Jyllandsposten. Undervejs har hun også arbejdet for avisen 24 TIMER – altid med rejser som sit foretrukne emne. Hendes kendskab til rejsebranchen er uhyre bred og nuanceret, så Charlotte Rønholt ser frem til at gøre brug af sine kompetencer og til at være med til at udvikle og præge GO TRAVEL MAGAZINE. For alle magasinets læsere og annoncører er det et hit, at netop disse to kvinder har fundet hinanden i et arbejdsfællesskab, som kommer alle til gode.

Mange hilsner

Charlotte Rønholt og Rina Mardahl

Kontakter


Emner


Livsstil