NYT PARKERINGSHUS SKYDER I VEJRET VED RIGSHOSPITALET
Pressemeddelelse marts 6, 2015 P-hus Parkeringshus Hovedentreprise Rigshospitalet LM Byg A/SLM Byg A/S er halvvejs med etableringen af 21.000 kvadratmeter parkeringsanlæg ved hovedstadens største sygehus
- Vi er stolte over at være med på byggeriet af et nyt ’state of the art’ parkeringshus, der kommer til at stå som et vartegn for det nye Rigshospital - landets specialiserede sygehus-spydspids.
Det er administrerende direktør og ejer af LM Byg A/S Carsten Mindegaard, der stiller skarpt på byggeriet af det nye parkeringshus ved Rigshospitalet, som firmaet opfører i hovedentreprise.
- Slutresultatet bliver 665 nye parkeringspladser fordelt på terrændæk og kælderetage samt ti ’split-level’ parkeringsdæk, der pakkes ind i en facade af fjorten meter høje, drejede aluminiumslameller, som oplyses med skiftende farver, fortsætter Carsten Mindegaard og tilføjer, at det nye parkeringshus bliver opført med fokus på bæredygtighed, tidssvarende arkitektur, og fleksibilitet i forhold til en fremtidig udvidelse.
Tilkørselsveje med udrykning
Når LM Byg A/S afleverer det færdige resultat til sommer er der fragtet 4000 kubikmeter beton, 450 ton armering og 1.300 betonelementer til byggepladsen af trange tilkørselsveje befærdet af udrykningskøretøjer.
- Sikkerhed og minutiøs planlægning har fra dag et været nøgleord for bygherre, og alle udfordringer er løst i forbilledligt, tæt samarbejde med rådgiverne, konstaterer Carsten Mindegaard, og slår fast, at 28 års erfaring med råhus- og hovedentrepriser har givet LM Byg A/S erfaring og knowhow som krumtap på stort profilerede byggerier af parkeringsfaciliteter.
Høje krav til parkeringsanlæg
- Vi opfører splinterny parkeringskælder ved Køge station og vi er prækvalificeret til udbuddet af et nyt parkeringshus ved Herlev Hospital, siger Carsten Mindegaard, som understreger, at moderne parkeringsanlæg ikke bare handler om funktionalitet, grå beton og kedelige automater.
– Der stilles stadigt højere krav til visuelt udtryk, bæredygtighed og forberedelse til implementering af nye teknologier, og den udfordring er vi fuldt ud i stand til at tage op. Vi har gennem en længere periode rekrutteret nogle af de mest kompetente medarbejdere i branchen, og vi har en helt klar ambition om at være de bedste inden for råhusbyggeri - det minder vi dagligt hinanden om, siger han.
Rammetekst:
Det nye Parkeringshus på Rigshospitalet bygges af LM Byg A/S i hovedentreprise med Region Hovedstaden som bygherre og aarhus arkitekterne a/s som totalrådgivere. Grontmij er ingeniør, 3xn er arkitekt og Kristine Jensens Tegnestue er arkitekt for landskab og terræn.
Parkeringshuset får plads til 665 biler og forberedes til en senere udvidelses til 1.000 parkeringspladser.
Rigshospitalet behandler cirka 180.000 patienter om året og har cirka 8.000 ansatte.
Kontakter
Carsten Mindegaard
Ejer og administrerende direktørLM Byg A/S
✉ carst*********** Vis...
☎ 22 10****** Vis...
http://www.lmbyg.dk
Emner
P-hus Parkeringshus Hovedentreprise Rigshospitalet LM Byg A/S