PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-operationsafsnit-i-privathsopitalet-valdemar-3969

Nyt operationsafsnit i Privathsopitalet Valdemar

Pressemeddelelse maj 9, 2007 Helse

Ringsted borgmester Niels Ulrich Hermansen åbner Privathospitalet Valdemars nye højteknologisk operationsafsnit med tilhørende støtte facilliteter og et nyt yderst komfortabelt sengeafsnit

"Med etableringen af vores nye højteknologiske operationsafsnit har vi taget hul på vores seneste udviklingstrin kirurgisk enhed.
I den forbindelse har huset gennemgået en større ud og ombygning samt etableret en intern elevator, der nu binder alle husets aktiviteter sammen til en funktionel enhed. Hele denne proces har været kompliceret og krævende for alle involverede, men vi er nu nået så lang, at vi er klar til at vise vores nye faciliteter frem.", siger direktør og kiropraktor Jens Jacobsen.

Den officielle åbning markeres for samarbejdspartnere og kollegaer med en reception fredag d. 11. maj 2007. kl 12.30. Den officielle indvielse foretages af borgmester Niels Ulrik Hermansen kl. 13.00.  Der vil endvidere være taler af bestyrelsesformanden  advokat Steen Hvidt, og fru Jacobsen, gift med nu afdøde apoteker Jacobsen, som byggede bygningen Sct.Knudsgade 3 i Ringsted i 1972. Fru Jacobsen vil afsløre hvad bygningens ”sorte boks ” indeholder. I 1972 indmurede bygherren en boks med tidstypiske minder. Ved samme lejlighed nedlægger Privathospitalet Valdemar lignende tidstypiske leveringer til eftertiden.
Der vil endvidere være taler af såvel den lægelige direktør, speciallæge Kurt Skovgaard som den daglige leder direktør og kiropraktor Jens Jacobsen.


Kurt Skovgaard tog den 1. april i år springet fra Slagelse til Privathospitalet Valdemar i Ringsted, hvor han nu er lægelig direktør. Han ser ikke en markant forskel på at operere i privat regi frem for på et offentligt hospital knæene er jo ens, som han siger.
”Jeg er først og fremmest interesseret i, at gøre det godt for mine patienter. Derfor bruger jeg gerne energi på at gøre processerne endnu bedre ved at være på forkant med udviklingen. Det har vist sig, at tværfaglig standardisering af forløb og behandling kombineret med ansvarliggørelse af patienten og behandling i grupper med parallelle forløb giver fantastiske resultater. Indlæggelsesforløbene bliver kortere og patienterne bliver mere tilfredse. Så det er klart, at jeg vil bygge videre på mine erfaringer her på Privathospitalet Valdemar.
Behandlingsformerne bliver hele tiden videreudviklet - og det er en udfordring i sig selv. Tag for eksempel Computer Assisteret Kirurgi. Her benytter vi nye computerstyrede teknikker med en elektronisk pen, der ud fra beregningspunkter og med stor nøjagtighed lokaliserer det sted, hvor protesen skal ligge. Resultaterne taler for sig selv, så jeg kan kun se optimistisk på fremtiden. Det bliver spændende at tage fat på nye udfordringer i nye omgivelser”, lyder det afslutningsvis fra Kurt Skovgaard.

Fakta boks:

Fra klinik til privathospital

1. april 1939 åbner kiropraktor B.Frost-Andersen klinik i Børsens lokaler torvet 1 i Ringsted
1. januar  1976 begynder  Jens Jacobsen som kiropraktor  i Børsen hos B.Frost Andersen
Februar 1981 flytter klinikken til Jernbanevej 26 i Ringsted
Februar 1983 indtræder kiropraktor Annie W.Mikkelsen som kiropraktor i klinkken på Jernbanevej 26  Ringsted
22 April 2001 flytter klinikken fra Jernbanevej 26 til Sct.Knudsgade 3 i Ringsted og  kiropraktorern Annie W. Mikkelsen og Jens Jacobsen stifter aktieselskabet Valdemarkliniken  i  800 kvadratmeter af det gamle Ringsted apotek bygning. Klinikken indeholder kiropraktorer, reumatolog, ortopædkirurgi, fysioterapi og smertelæge.
2003 indrettes en sengestue Valdemarkliniken skifter navn til Privathospitalet Valdemar
Maj 2004 stifter Privathospitalet et underselskab , Billeddiagnostisk Enhed sammen med radiolog Joan Solgaard. Selskabet indkøber og driver en MR skanner.
August 2005 overtager Privathospitalet Valdemar hele ejendommen i Sct.Knudsgade 3, Ringsted.
15. december 2006 stifter Privathospitalet Valdemar sammen med sepciallægerne Kurt Skovgaard, Bo Klaresksov, Torben mailand og Stephen Halck et underselskab, Kirurgisk Enhed, som etablerer og driver et moderne højteknologisk operations- og sengeafsnit

Privathospitalet Valdemar ledes af en bestyrelse bestående af formanden advokat Steen Hvidt og bestyrelsesmedlemmerne Jens Jacobsen, Annie W. Mikkelsen, Kurt Skovgaard og Allan Sørensen.
Den daglige leder er direktør Jens Jacobsen.


Privathsopitalet Valdemar i dag: Specialister i bevægelse
Privathospitalet Valdemar A/S er specialister inden for lidelser i muskler, led og ryg eller bevægeapparatet, som er den samlede faglige betegnelse. Under samme tag findes ekspertisen til både diagnostik, behandling, genoptræning og forebyggelse. Der tilbydes manuel og medicinsk behandling herunder reumatologi, såvel som kirurgi på moderne højteknologisk operationsstue foruden en række støttefunktioner til genoptræning.
Privathospitalet Valdemar samarbejder med praktiserende læger og sygehuse og tilbyder en række sygehusbehandlinger, herunder ortopædkirurgi og MR-skanning, under ordningen om udvidet, frit sygehusvalg. Mange af behandlingerne er tilskudsberettigede fra Sygeforsikringen Danmark og private sundhedsforsikringer. Kiropraktik udbydes også under overenskomst med den offentlige sygesikring.
Ud over det offentlige sundhedsvæsen samarbejder Privathospitalet Valdemar bl.a. med forsikringsselskaber, virksomheder, sportsklubber.
Privatpersoner behøver ingen henvisning, men kan altid henvende sig direkte og forhøre sig om mulighederne.

Jens Jacobsen, telf 4063094

Kontakter


Emner


Helse