PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-navn-og-design-til-h%C3%A5ndv%C3%A6rk-teknik-9293

Nyt navn og design til Håndværk & teknik

Pressemeddelelse marts 18, 2010 Uddannelse

Metalcraft er det nye navn for Mercantecs afdeling for uddannelser inden for Håndværk & teknik

Som led i uddannelsesinstitutionen Mercantecs igangværende brandingproces har brancheskolen Håndværk & teknik skiftet navn til Metalcraft. Baggrunden er, at uddannelserne på Mercantec brandes individuelt og får deres egen identitet.

- Vi vil gerne være kendt for vores stærke uddannelser og derfor bruger vi tid, penge og energi på at give dem en skarp profil hver især, forklarer uddannelsesleder Ole Byrgiel Madsen:

- Et af målene med at brande Metalcraft er, at vise forskelligheden mellem de mange forskellige erhvervsuddannelser på Mercantec, så elever og kursister kan identificere sig med navnet på det sted, de uddanner sig.

Metalcraft uddanner smede, industrioperatører og produktører, og der er efteruddannelse indenfor bl.a. svejsning, drejning, fræsning, CNC, måleteknik, CAD/CAM, GPS, konventionel bearbejdning og teknisk dokumentation.

- Det har været en meget spændende proces, som vi i samarbejde med vores reklamebureau, Par No 1, har gennemgået. Gennem interviews både med undervisere og elever er vi nået helt ind til kernen i uddannelserne, og på den baggrund opbygger vi en ny identitet omkring navnet Metalcraft, fortæller Ole Byrgiel Maden.

- Det er vigtigt at få navn og identitet forankret hos de ansatte på Metalcraft og den bedste måde at gøre det på, er at involvere dem i processen.

Par No 1 udviklede i sin tid navn og visuel identitet, da den tekniske skole og handelskolen i Viborg fusionerede og blev til Mercantec - og aktuelt er kommunikationshuset i færd med at skabe den visuelle identitet for en række af Mercantecs brancheskoler. 

Kontakter


Steen Bjerre

Kommunikationschef
Par No 1 A/S
sb@pn**** Vis...
22204*** Vis...

Emner


Uddannelse