PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-menneske-efter-30-%C3%A5r-med-gigt-111

Nyt menneske - efter 30 år med gigt

Pressemeddelelse maj 1, 2003 Helse

Børnene ryster på hovedet, når deres travle mor på 67 år flintrer ud ad døren på vej til eet af sine talrige gøremål. De har endnu knap vænnet sig til, at den nu pensionerede fru Ruth Munk på Nordfyn har fået sit gode helbred tilbage efter mange år med gigt, blærebetændelse og andre følgesygdomme.

Hendes opsigtvækkende bedring for mangeårig gigt og blærebetændelse med flere følgesygdomme skyldes ifølge Ruth Munk selv produktet Vita Biosa, der hæmmer skadelige bakterier og dermed giver fordøjelsessystemets gavnlige bakterier bedre mulighed for at formere sig og skabe en sund tarmflora. Denne er tæt knyttet til hele immunforsvaret, hvilket forklarer de positive virkninger på gigt, migræne, astma, generelle luftvejs-sygdomme, visse eksemer og betændelseslignende tilstande.

Gigten begyndte for 30 år siden og ramte alle led i hænder, arme og skuldre. Senere bredte den sig til hofterne, til tider også benene.
- Jeg havde ondt i alle led, og det værste var, at jeg ikke længere kunne strikke. Hver morgen måtte jeg blødgøre fingrene i varmt vand for at få det nogenlunde rimeligt, fortæller hun. En behandling under tre ugers indlæggelse på en gigtmedicinsk afdeling hjalp ikke, men i stedet fik jeg mavesår og måtte have medicin for det. Jeg følte det som skruen uden ende og enedes til sidst med lægen om kun at tage smertestillende midler – ofte også om natten for hoftesmerter, så jeg fik sjældent en ordentlig nattesøvn.

Rask på tre måneder
Men da det så mørkest ud, kom redningen. For godt to år siden fik Ruth Munk via en veninde kendskab til Vita Biosa og blev et helt andet menneske i løbet af tre måneder. Hun beretter selv hvordan:

- Jeg drak Biosa tre gange dagligt samt spiste koralalge-kalk og det mineralrige norske tangmel. En måned senere var gigtsmerterne markant mindre, og tre måneder efter var jeg et nyt menneske. Hele kroppen var genopbygget, og siden har jeg ikke haft tendens til hverken gigt, maveonde eller blærebetændelse. Træthed er et ukendt begreb, selv om jeg nu er meget aktiv med frivilligt arbejde fra tidlig morgen til hen på aftenen. Jeg tager stadig en lille dosis Biosa og mineralpulver hver morgen, men al anden medicin er skrottet, slutter Ruth Munk. Det har simpelthen været en mirakelkur.

Ældgammelt lægemiddel
Men Vita Biosa er ikke en mystisk mirakelmikstur. Midlet er en blanding af krydderurter og andre planter, som er gæret med en speciel sammensætning af mælkesyre-og gærkulturer. Under gæringen dannes mælkesyre, der giver en lav pH-værdi på ca. 3,5, som hindrer skadelige og sygdomsfremkaldende bakterier i at udvikle sig i det færdige produkt og til gengæld fremmer væksten af gavnlige mælkesyre-bakterier i tarmen.

Yderligere information fås hos Stenlængegårdens Naturprodukter på telefon 55 93 06 94 eller
på www.biosa-information.dk, der også anviser nærmeste forhandler.

Kontakter


Maj-Britt Møller

Stenlængegårdens Naturprodukter
natur********************* Vis...
55 93****** Vis...

Emner


Helse