Nyt mekka af badeværelser
Pressemeddelelse august 15, 2008 Hus og HaveCascade åbner nyrenoveret butik i Varde og bliver dermed en af landets største og flotteste udstillinger af badeværelser.
Forbrugerne i Varde og omegn kan glæde sig til et 380 kvadratmeter stort mekka af spændende muligheder og de nyeste trends indenfor badeværelser, når Cascade om kort tid slår dørene op til kædens nyrenoverede butik i Varde.
Det lover Mette Haulund, der er chef for den landsdækkende kæde.
"Vores nye butik har alt, hvad hjertet måtte begære indenfor tilbehør og løsninger til badeværelset. Og butikkens professionelle medarbejdere er eksperter i at omforme kundernes drømme til virkelighed," siger hun.
Festlig åbning
Cascade fejrer åbningen af butikken med en stor fest lørdag den 23. august fra kl. 10 til 13 på adressen Vestre Landevej 69.
Her kan kunderne ved selvsyn opleve de mange muligheder hos Cascade. Butikken viser de seneste nyheder og trends indenfor sanitet, møbler og tilbehør.
"Vi er meget stolte af vores nye butik, fordi den giver forbrugerne chancen for at få et overblik over alt det bedste på markedet lige nu," siger teamchef i Varde Eva Poulsen.
Butikken ruller den røde løber ud og serverer champagne og lidt mundgodt. Der bliver også mulighed for at vinde et komplet Dansani badeværelsesmiljø og et luksuriøst brusesæt fra Grohe. De første 50 kunder kan se frem til en gave.
Foto
Til pressemeddelelsen er vedhæftet foto af badeværelse i høj opløsning.
Billedtekst: Cascade er en af landets førende kæder indenfor tilbehør og løsninger til badeværelset.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere åbningen af den nye Cascade i Varde, er du velkommen til at kontakte teamchef Eva Poulsen på tlf. 3695 7045 eller kædechef Mette Haulund på tlf. 2964 7781.
Fakta om Cascade
Cascade er en landsdækkende kæde med 10 butikker, som sælger alt til det moderne badeværelse. Kæden fungerer som rådgiver og sparringspartner ved såvel om- som nybygning. Læs mere påhttp://www.cascade.dk/.
Emner
Hus og Have