PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-l%C3%A6gemiddel-kan-spare-sundhedsv%C3%A6senet-penge-11001

Nyt lægemiddel kan spare sundhedsvæsenet penge

Pressemeddelelse september 6, 2010 Medicinal

Nyt patientvenligt lægemiddel til udrensning af tarmen på det danske marked sikrer, at flere patienter møder op og er klar til deres undersøgelse for bl.a. endetarmskræft. I dag udebliver en del patienter fra undersøgelse, eller undersøgelsen afbrydes, fordi patienten ikke er tilstrækkelig udrenset i tarmen. Udeblivelser og afbrydelser koster sundhedsvæsenet mange penge, og patienten risikerer at gå rundt med en overset sygdom i tarmen.

Patienter, der skal have foretaget en koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen), skal før undersøgelsen tage et lægemiddel, der udrenser tarmene, så lægen uhindret kan se tarmvæggen og opdage eventuelle uregelmæssigheder.

Problemer med de eksisterende udrensningslægemidler, såsom flere liter lægemiddel, der skal indtages og/eller en ubehagelig smag, får en del patienter til at udeblive fra deres aftale hos lægen.  Hos andre patienter må lægen opgive at gennemføre undersøgelsen på grund af en dårlig udrensning. Det er ikke usædvanligt, at op til 30% af patienterne udebliver, og at yderligere 25%(1,2) af undersøgelserne ikke kan gennemføres tilfredsstillende. Dette kan have store helbredsmæssige konsekvenser for patienten, da det er vist, at der er en risiko for, at 20%(3) af de sygdomme lægen kan observere for, bliver overset hvis tarmen ikke er grundigt udrenset.

Et nyt patientvenligt lægemiddel, PICOPREP®(4) udmærker sig ved både lille volumen og acceptabel smag, hvilket gør det nemmere for patienten at gennemføre udrensningsproceduren inden undersøgelsen hos lægen.

Hvis patienten udrenses med PICOPREP® vil lægen derfor have lettere ved at finde uregelmæssigheder i patientens tarm og igangsætte en eventuel behandling. Produktet har været på markedet andre steder i verden (bl.a. England og Canada) i en årrække og er blevet brugt til mere end 20 millioner udrensninger.(5)

For yderligere information, kontakt Anders Warming, produktchef, på 28959622 eller Mads Ransby Olsen, salgs- og marketingschef på 28959617.

Indehaver af markedsføringstilladelsen er:

Ferring Lægemidler A/S

Kay Fiskers Plads 11

2300 København S

www.ferring.dk

Kilder:

1. Froehlich F et al. Gastrointest Endosc 2005;61:378–84.

2. Harewood GC et al. Gastrointest Endosc 2003;58:76–9.

3. Rex DK et al. Am J Gastroenterol 2002;97:1696–1700

4. Mere information om Picoprep findes på www.produktresume.dk

5. PSUR 2008, Ferring Pharmaceuticals

Kontakter


Mads Ransby Olsen

Business Unit Manager
Ferring Lægemidler A/S
mrol@*********** Vis...
28959*** Vis...

Emner


Medicinal