Nyt koncept på de Københavnske caféer
Pressemeddelelse juni 23, 2008Coaching begrebet spreder sig stadig - sidste nyt er Cafe Coaching!
Coaching af virksomheder
Coaching har længe været brugt på ledelsesgangene i større virksomheder. Så sent som i maj 2008 vandt The Coaching Company årets konsulent pris i kategorien Organisations og Lederudvikling.
Virksomheden tordner frem både nationalt og internationalt. Udover konsulent opgaver og udvikling af bestyrelser og direktioner underviser virksomheden også ledere og konsulenter i Executive Coaching samt Master of Coaching Based Leadership, MCBL.
Coaching af Executive
De fleste som tager uddannelsen og certificeringen som Executive Coach hos TCC har selv baggrund som ledere og dette giver en god ballast når man skal coache en leder.
En af de ledere der har taget uddannelsen som Executive Coach er Jimmy Parbst som gennemførte uddannelsen og certificeringen i 2007.
Bevidstgørelse
Jimmy Parbst udtaler; "Underviserne er virkelig dygtige, de formår at kombinere egne erfaringer som coaches og gøre undervisningen levende med cases og træning. Det mest væsentlige er dog at man som leder får et værktøj til at udvikle både sig selv men også ens medarbejdere uden at bruge den berømte pegefinger men ved hjælp af spørgeteknik og bare være nysgerrig som menneske og leder".
"Som mennesker er vi tit hårde ved os selv og ubevidst begrænser vi egne muligheder. Eksempelvis oplevede jeg i en coach session at jeg ubevidst syntes jeg var mindre god til at tale engelsk, men ved hjælp af coaching og et par kurser fandt jeg ud af at jeg faktisk var ret god!
Og det er præcis hvad coaching kan gøre - fjerne de forhindringer vi stiller for os selv - og indfri nogle af vores drømme og måske genfinde vores inderste motivationer", siger Jimmy Parbst videre. "Dybest set bevidstgør coachen blot det der allerede eksisterer hos den enkelte - nemlig det potentiale vi alle indeholder men som vi måske glemmer i en travl hverdag!"
Egenudvikling
Konsekvensen af denne egenudvikling, har været at Jimmy Parbst startede egen virksomhed for at indfri sin drøm. "En af de ting som jeg finder fascinerende er når jeg oplever personen der coaches, langsomt opdager at han/hun selv er herre over sin egen udvikling og faktisk er den der kan gøre den største forskel i sit eget liv - så får jeg en fornemmelse af at være med til af gøre en stor forskel i et andet menneskes liv" udbryder Jimmy Parbst både ydmygt men også begejstret.
Cafe Coaching!
Hans nye virksomhed, http://www.cafecoachen.dk/ beskæftiger sig med coaching, selvfølgelig. Konceptet går ud på at man rundt omkring i København, på de utallige caféer kan blive coachet på lige præcis det emne man har lyst, på lige præcis den cafe man lyst - på det tidspunkt man har lyst.
Virksomheden er koncentreret omkring søerne og bryder man sig ikke om at sidde i en fyldt cafe, er muligheden for en coachingsamtale langs søerne tilstede - ligesom der coaches på virksomhedens adresse ved søerne på Østerbro. Hjemmesiden er bygget frisk op med inspirerende og delikate billeder af kaffe, jordbær, chokolade og hindbærkager og andre lækre ting man finder på de københavnske caféer. "Dette er selvfølgelig blot gimmick, det er jo som regel alvorlige sager der coaches på - men hvorfor ikke forene det behagelige med det vigtige?" er Jimmy Parbst sidste ord..
Baggrund
Jimmy Parbst har de sidste 15 år arbejdet som leder indenfor Life Science branchen, senest som Operations Manager hos en af de førende parallel importører af medicin. Har desuden arbejdet med udvikling af logistik samt coaching og generel management. Arbejder i dag som konsulent med egen virksomhed og udover http://www.cafecoachen.dk/ driver han også virksomheden http://www.parbst.biz/ hvor ydelserne er Executive Coaching, Team Coaching, Projektledelse samt Interim manager, ydelser som er rettet mod virksomheder og ledere.
Kontakter
Jimmy Parbst
EjerCafeCoachen.dk
✉ info@************** Vis...
☎ 29920*** Vis...
http://www.cafecoachen.dk