PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-kompetence-og-kursuscenter-i-vordingborg-for-den-3-alder-5323

Nyt kompetence- og kursuscenter i Vordingborg for den 3. alder

Pressemeddelelse maj 15, 2008 Uddannelse

Holberggaard med udsigt til Storstrømmen tilbyder nye konference- og overnatnings- faciliteter. Ferielejligheder, svømmesø og park anlæg.

Image00078
ny bygning

Den smukke natur ved Bakkebølle skal fremover danne rammen om kursuscenter og udvikling for mennesker, der er nået op i den 3. alder.


Blum & Frastein holder åbent hus på Holberggaard kursuscenter

fredag d. 23. maj fra klokken 14.00 - 17.00.

Samarbejdspartnere, leverandører, venner og bekendte er velkomne.


For yderligere oplysninger kan Susi Frastein kontaktes på telefon: 55 38 70 38


Se også: http://www.holberggaard.dk/

Fotos til pressebrug kan downloades fra sitet.


Nu genopstår den smukke Holberggård ved Bakkebølle i nye klæder. Den 130 år gamle gård er gennem en årrække blevet totalrenoveret og har senest gennemgået en ombygning, der har tilført gården 500 kvadratmeter kursus- og undervisningslokaler.

Allerede her i foråret åbner ejendommen som kursuscenter for blandt andet personlig udvikling for modne mennesker, tiltag omkring sundhed og livsstil samt udlejning af konference- og mødefaciliteter.



- Vi købte ejendommen i 1999, og vi har hele tiden holdt kurser herude, men har haft begrænset plads. Med ombygningen kan vi nu have op mod 50 kursister ad gangen, og vi har fået mulighed for at lave internat til 20 mennesker, forklarer Susi Frastein.


Siden overtagelsen i 1999 er Holberggård løbende blevet istandsat og ombygget, ligesom omgivelserne er forandret fra åbne græsarealer til en stor veltrimmet have i sydlandsk stil. I det hele taget er det sydlandske koncept gennemgående i indretningen, hvor især Italien har sat sit præg i farver og stilvalg.

Ejendommen har hidtil også huset bed & breakfast gæster, og fremover handler det også om længere ophold via ferieudlejning af annekset "Stenhuset" samt de syv nye lejligheder, der netop er blevet færdigbygget i Holberggårds nyopførte længe. Kursusgæsterne har dog altid fortrinsret, understreger Susi Frastein.


Både hun og partneren Birgitte Blum vil selv bidrage i undervisningen. De har begge en akademisk baggrund suppleret med adskillige psykologiske efteruddannelser og har gennem flere år arbejdet med bl.a. leder- og personaleudvikling, supervision og team-building.

Derudover har kursuscentret tilknyttet 20 eksterne undervisere, der med hver deres speciale sikrer et målrettet koncept til de enkelte kursus-grupper.




Blum & Frastein holder åbent hus på Holberggaard fredag d. 23. maj fra klokken 14.00 - 17.00. Samarbejdspartnere, leverandører, venner og bekendte er velkomne.


For yderligere oplysninger kan Susi Frastein kontaktes på telefon: 55 38 70 38


Se også: http://www.holberggaard.dk/

Fotos til pressebrug kan downloades fra sitet.

Kontakter


Emner


Uddannelse