Nyt GPRS/GSM modem til Apple MAC operativ systemet
Pressemeddelelse september 21, 2004 ITData Link Technology A/S introducerer nu det første APPLE Mac baserede GPRS/GSM modem på det danske marked.
Med WebBox S10 kan brugere af Apple iBOOK og andre bærbare MAC computere nu hente Email og komme på Internettet trådløst via GPRS i 160 lande.
WebBox S10 er den første af sin art til MAC computere. Udover at komme trådløst på Internettet håndterer WebBox S10 GSM telefon opkald og SMS.
Med WebBox S10 er man konstant koblet op lige som en almindelig ADSL forbindelse, og betaler kun for den mængde data der hentes. Derfor kan WebBox S10 være et godt alternativ til dyre og langsomme fastnet baserede Internet abonnementer etc.
WebBox S10 er et ægte klasse 10 modem. Denne klassificering sikrer brugerne den hurtigste trådløse GPRS baseret forbindelse der eksisterer. Skulle det ske, at noget af båndbredden på de 10 kanaler ikke er til rådighed skruer WebBox automatisk ned for hastigheden, men er stadig online. Derved undgår man at miste data eller skulle starte forfra med opkald etc. Den maksimale hastighed der kan downloades med er 85,6kbps.
Det medfølgende software gør installationen simpel. Håndteringen af data, telefonbøger etc. sker ligeledes via softwaren.
Der er endvidere mulighed for at administrere SIM kort og tage backup af de informationer som ligger på dette.
Data Link Technology A/S har med snart 20 års erfaring inden for Telekommunikation markeret sig som niche leverandør af faxløsninger til Microsoft Exchange og igennem de sidste år har virksomheden med fokus på mobil kommunikation introduceret en række af markedets bedste mobility løsninger og nu senest det nye GPRS/GSM modem til Apple iBOOK og andre bærbare MAC Computere.
For yderligere information kontakt:
Data Link Technology A/S
Sandtoften 10
2820 Gentofte
Telefon: 3927 4800
Email: [email protected]
Kontakter
Bo Westhoff
Data Link Technology A/S✉ salg@**************** Vis...
☎ +4539****** Vis...
http://www.datalinktele.com
Emner
IT