PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-forbrugerblad-p%C3%A5-gaden-15

Nyt forbrugerblad på gaden

Pressemeddelelse oktober 10, 2002 Helse

Anderledes magasin vil tage kampen

op mod storcentrene.

I begyndelsen af november vil folk i Dianalund, Høng, Gørlev, Stenlille og Ruds Vedby stifte
bekendskab med et nyt og anderledes magasin, kaldet Forbrugerbladet. Magasinet, som er gratis, vil udkomme hver anden måned i et oplag på 9.500 eksemplarer.

Bag projektet står firmaet INT denmark, som også driver en lang række cityguider, hvor især detailbutikker i lokale butikscentre er repræsenteret. Samlet har disse portaler med tilhørende aktiviteter flere end 10 millioner klik pr. måned.

Det lokale er i højsæde
-Nu kan vi med Forbrugerbladet give vore annoncører i de lokalområder hvor vi har eller opretter cityguider en samlet pakke-løsning, hvor de kan præsentere deres produkter både på nettet og via det nye magasin. Og vore læsere får et blad, hvor de lokale nyheder er i højsæde, derfor har vi bevidst valgt en strategi om ikke at strække os over et for stort geografisk område, siger Dan Rasmussen fra INT denmark.

Distributionen af Forbrugerbladet vil i de lokale områder ske ved husstandsomdeling.

Initiativtagerne forventer, at netop det lokale stof vil kunne give mere opmærksomhed til detail-butikkerneog andet erhverv i lokalområdet. Eller sagt med andre ord, at man vil tage kampen op mod storcentrene.
Et tilsvarende magasin vil også udkomme til november i området Korsør, Vemmelev, Skælskør, Boeslunde, Sandved samt Fuglebjerg. Planen er på sigt at åbne lokale magasiner over hele landet.

Yderligere informationer fås hos Dan Rasmussen, INT denmark på telefon 70 22 11 14.

Kontakter


Emner


Helse