Nyt ergonomisk gummigulv vinder indpas på markedet.
Pressemeddelelse maj 24, 2003 ErhvervErgoFloor ApS producerer ergonomiske gummigulve, der miljørigtigt fremstilles af genbrugsmaterialer fra gamle bildæk.
Basis for ErgoFloors produkter er en unik, miljørigtig og patentanmeldt genanvendelsesmetode, som medfører, at gummigranulat fra udrangerede bildæk kan genvulkaniseres til nye emner med en genanvendelsesandel på mindst 97%.Konceptet er, at et tykt underliggende lag af genbrugsgummi kombineres med et tyndt lag nyt topgummi, som virker som en slidstærkt, skridsikker og rengøringsvenligt overflade med flotte æstetiske egenskaber.
ErgoFloor er testet som brandklasse G gulvbelægning og er ideel til anvendelse utallige steder, hvor der er behov for ergonomisk aflastning og forebyggelse, skridsikkerhed, ekstrem slidstyrke, lyddæmpning, isolering og faldsikring.
Som anvendelseseksempler kan bl.a. nævnes:
·Køkken og gangarealer.
·I restaurationsbranchen
·Aflastning bag bar- og butiksdiske
·Til messestande
·Legearealer i børneinstitutioner
·Motionsrum, gymnastiksale og andre sportsarealer
·Måttelignende løsning til arbejdsarealer i erhvervslivet
·I golfklubber
·Udestuer, terrasser, altaner og havegange
·Dyrlægeklinikker
·Heste- og hundebokse
·Undergulv for andre gulvbelægninger.
ErgoFloor kan leveres i 28 forskellige farver som gummifliser i størrelsen 41x41 cm i tykkelser fra 12 til 37 mm. Fliserne kan via svejsning eller fugning sammenføjes til en tæt, ubrudt, rengøringsvenlig og æstetisk gulvfladeflade.
Udover anvendelse som permanent gulvbelægning kan ErgoFloor også anvendes som et godt og prisbilligt alternativ til arbejdsmåtter i erhvervslivet, da produktvarianten ErgoFloor Interlink kan sammenkobles via skjulte plastsamlere på undersiden. Fliserne kan derfor anvendes "løst" udlagt uden risiko for, at de skrider fra hinanden udlagt og kan hurtig og effektivt udlægges tilpasset enhver arbejdsplads.
Udover anvendelse til menneskebrug er ErgoFloor også særdeles velegnet til anvendelse i bl.a. hestestalde, hvor det medfører skridsikkerhed, ro i stalden og beskytter mod hårde og kolde underlag m.v.
Brochuremateriale og fotos til fri afbenyttelse er vedhæftet.
For yderligere information kontakt:
ErgoFloor ApS
Østergade 17
7160 Tørring
Tlf. 29 46 94 27
E-mail: [email protected]
web: www.ergofloor.dk
Kontakter
Emner
Erhverv