PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-dansk-postkasseanl%C3%A6g-stiller-op-til-kampen-om-at-blive-brevspr%C3%A6kkens-afl%C3%B8ser-4668

Nyt dansk postkasseanlæg stiller op til kampen om at blive brevsprækkens afløser

Pressemeddelelse januar 15, 2008 Hus og Have

Snart er det slut med at få post ind gennem brevsprækken I etageejendomme, og titusinder af boligforeninger står over for at skulle indkøbe postkasseanlæg til at opsætte i stueetagen. Danske Postopak præsenterer nu sit bud på brevsprækkens afløser, et modulopbygget postkasse-system til konkurrencedygtige priser.

8312 3

Siden 1974 har det været lov, at nyopførte etageejendomme skal have postkasseanlæg i stueetagen. Folketinget vedtog i 2004, at loven fra udgangen af 2009 også skal gælde for ejendomme opført før 1974.


”Det betyder, at titusindvis af boligforeninger, hvad enten det er leje, eje eller andel, skal begynde at planlægge, hvordan de kan overholde lovens krav. Det kan udmærket tænkes, at beslutningen skal gennem et par generalfor-samlinger eller møder med administratoren, så det er på høje tid at gå i gang. Ikke mindst hvis beboerne vil sikre sig en grundig og demokratisk beslutningsproces” siger arkitekt Marianne Sølund, direktør for Postopak.

Funktionelt og gennemtænkt
Hvis blot der er plads nok til postkasserne indendørs, kan man med POP Etage modulerne skabe et flot og funktionelt postkasseanlæg i enhver opgang.


Det fleksible og meget brugervenlige produkt har mange gennemtænkte detaljer, og bare det, at pæne ensartede navneskilte kan printes ud på labels i standardstørrelse, sparer boligforeningerne for tid og udgifter.


En handymand m/k kan sagtens klare opsætningen på egen hånd, for som man kender det fra eksklusive reolsystemer og moderne køkkenelementer, hægtes postkassemodulerne let og elegant op på metalskinner, der er skruet op på væggen.


Vil man undgå, at beboerne fristes til at lægge papiraffald oven på postkasseanlæggets flade tag, kan et fikst lille skråtagsmodul monteres ovenpå.

Salg direkte fra producenten
POP Etage modulerne er lavet i kraftigt pulverlakeret stål, og de findes i to farvevarianter - en meget lys grå og en meget mørk grå.


Postopak ApS har nogle ganske få forhandlere, men sælger ellers fortrinsvis modu-lerne ved direkte salg til boligforeningerne.


Modulerne er lagervare, og mindre og middelstore ordrer kan derfor leveres indenfor få dage.

Yderligere oplysninger: Postopak, direktør Marianne Sølund 24 45 12 25
[email protected] eller www.postopak.dk


Billedtekster:
POP Etage er et fleksibelt og meget brugervenligt postkassesystem. Postkasserne er placeret oven på hinanden i lodrette moduler, der ophænges side om side.

POP Etage modulet fås i 4 forskellige højder.

Emner


Hus og Have