PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-dansk-k%C3%B8kkenbrand-ser-dagens-lys-23790

Nyt dansk køkkenbrand ser dagens lys

Pressemeddelelse juni 27, 2017 Nyt dansk køkkenbrand BIGA Interiør relanceres som kreum

Sig navnet kreum, så har du navnet på Danmarks nye køkkenbrand. Tirsdag den 27. juni 2017 lyder startskuddet til køkkenbrandet kreum, som bygger videre på den mangeårige ekspertise fra det velkendte BIGA Interiør. kreum åbner køkkenbutik i eksisterende lokaler i Aarhus og i sensommeren følger en ny køkkenbutik i København, mens websitet er aktiveret på åbningsdagen.

Bag køkkenbrandet kreum står kapitalstærke ejere, der ønsker at videreudvikle de stærke kompetencer fra BIGA Interiør. Det sker bl.a. med afsæt i eget køkkensnedkeri i Hjorthede nord for Bjerringbro. I 1962 etablerede snedkermester Børge Jacobsen her virksomheden BIGA, og igennem en stor grad af høj håndværkerkvalitet voksede sig stor og stærk på køkkenmarkedet – og som nu altså relanceres under køkkenbrandet kreum.

Kreativ proces

Navnet kreum rimer på kreativt køkkenrum. Det opstår ikke ud af den blå luft, men gennem en kvalificeret og kreativ indretningsproces med fokus på en kundeorienteret dialog. Hos kreum får kunderne et individuelt tilpasset køkken i høj håndværksmæssig kvalitet, og de bliver taget ved hånden hele vejen gennem processen:

– Vi vil tilbage til rødderne. Vi ønsker at tage ansvar for processen og følge køkkenkøberne helt til dørs og gerne lidt længere. Vores nye køkkenkoncept handler i høj grad om kvalificeret rådgivning og den kreative dialog mellem kunder og vores rådgivere. Vi vil gerne snakke køkkennyheder, men vender også tilbage til de klassiske dyder, som er en mangelvare i vores fortravlede samfund, pointerer salgs- og marketingdirektør Ove Rokkedal fra kreum.

Ansvarlig dialog

På denne vis går kreum mod strømmen og de mange gør-det-selv tendenser i markedet. Velvidende at ethvert køkkenkøb er en kreativ, men også kompliceret proces, der kræver sikre valg, ekspertviden og skarpe spørgsmål inden den endelige løsning er en realitet. kreum sætter derfor ekstra fokus på dialog, kommunikation og ansvarlighed:

– Mange køkkenkøbere er overladt til sig selv. Vi tror på, at der er et behov for at blive guidet gennem processen, så man ved fælles hjælp når i mål. Vi vil gerne udfordre kunderne lidt og give kvalificeret modspil. Vi kan samtidig agere fleksibelt, da vi styrer hele værdiprocessen fra første kontakt til den færdige levering af drømmekøkkenet. Vi tager ansvaret på os, og du kan ringe direkte til alle i vores organisation, også vores direktør, hvis der skulle være behov for dette i processen, understreger salgs- og marketingdirektør Ove Rokkedal fra kreum.

kreum har lagt en langsigtet strategi. Første køkkenbutik er etableret i eksisterende BIGA Interiør-lokaler på Bredskiftevej 20 i 8210 Aarhus V. Næste kreum køkkenbutik åbner i Brøndby umiddelbart efter sommerferien. Videre fremme er planerne at ekspandere i forhold til en 2020-plan, og på dette tidspunkt at have etableret 7-10 kreum køkkenbutikker i større danske byer.

  

Vil du vide mere?

Kontakt salgs- og marketingdirektør Ove Rokkedal fra kreum på telefon +45 5353 5897 eller [email protected] - hvis du ønsker at få uddybet indholdet af denne pressemeddelelse.

(billedtekst)

 Adm. direktør Christian G. Jensen og salgs- og marketingdirektør Ove Rokkedal viderefører nu de gode takter fra BIGA Interiør i det nye køkkenbrand kreum. kreum vil udfordre de køkkenkæder, hvor kunderne ofte overlades til sig selv. Det skal ske med individuelt tilpassede køkkener af høj håndværksmæssig kvalitet, en kreativ indretningsproces og en ansvarlig dialog. Dedikerede kreum-medarbejdere står klar til at løse opgaven, og som kreum-kunde kan man tage kontakt til alle lige fra konsulenten til direktøren.

Kontakter


Ove Rokkedal

Salgs- og marketingdirektør
kreum
or@kr****** Vis...
53535*** Vis...

Emner


Nyt dansk køkkenbrand BIGA Interiør relanceres som kreum




Zip og hent alle filer