PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-byggecenter-skar-14-af-sit-elforbrug-11408

Nyt byggecenter skar 14 % af sit elforbrug

Pressemeddelelse december 8, 2010 Energi & Miljø

Da XL-Byg CF Petersen & Søn A/S i Køge for tre år siden flyttede ind i sine nye, 12.000 m2 store bygninger, var der ikke lavet beregninger på deres elforbrug. Da den første elregning kom, var den på over en million kroner. SEAS-NVE's energirådgivere blev tilkaldt, og det bragte elforbruget under kontrol.

2010 1118Energiulrik0003

Når man planlægger og opfører en ny stor trælast- og byggematerialeforretning, er der rigtig mange ting at holde styr på. Derfor er overvejelser om fremtidigt elforbrug ikke den opgave, der står øverst på listen. Men da XL-Byg CF Petersen & Søn A/S i Køge efter første år i nye bygninger modtog syvcifrede elregninger, fangede det ledelsens opmærksomhed.

- Vi var overraskede over, at man i et nybyggeri kunne have så højt et elforbrug. Under hele byggeforløbet var der simpelthen ikke nogen, der havde regnet på det. Så vi bad SEAS-NVE om at se nærmere på forholdene. Screeningen viste, at det især var vores belysning, der brugte alt for meget el, siger Ulrik S. Nielsen, forvalter hos XL-Byg CF Køge.

Opdeling gav bonus

Problemet var især, at reguleringen af lyset ikke var fleksibel nok. Enten var alt lyset tændt, eller også var det slukket. Løsningen blev at opdele de flere hundrede lysstofrør i forskellige zoner, der tændes efter behov. Samtidig måler lyssensorer mængden af dagslys fra hallernes store ovenlysvinduer og tænder/slukker relevante zoner i takt med det naturlige lysindfald.

Demo-lamper brugte 20 %

Lampeafdelingen udgjorde en særlig udfordring. De mange demonstrationslamper var tændt hele tiden, fordi kunderne havde brug for at se dem med lys i. Det viste sig at være kilde til cirka 20 % af byggecenterets samlede elforbrug. Løsningen blev at montere iøjnefaldende kontakter i hvert udstillingsområde, så kunderne selv kan tænde. Efter et par minutter slukkes lyset automatisk.

- Før var alle vores lamper tændt hele tiden. Nu er de kun tændt i 5-10 % af tiden, og det fungerer perfekt. Vi har ikke fået én eneste klage over det nye system, siger Ulrik S. Nielsen.

Tilbagebetalingstid: 7 måneder

Selvom virksomheden har sparet 14 % på sit elforbrug, blev resultatet opnået med en beskeden investering på kun 45.000 kroner, og den er allerede tjent hjem på kun 7 måneder. Samtidig har virksomheden fået en god sparringspartner, når der i de kommende år skal spares endnu mere energi.

- Energirådgivning er en tillidssag, fordi tingene hurtigt bliver indviklede og kræver særlig viden og måleudstyr. Den kompetence har SEAS-NVE, og derfor stoler vi på rådgivernes vurderinger. Samarbejdet har også lært os, at man ikke altid skal gå efter de billigste tilbud, når man bygger. Det betaler sig at tage driftsomkostningerne med i vurderingen, så det vil vi gøre for fremtiden, siger Ulrik S. Nielsen.

-------------------------- Boks -------------------------------

Besparelser hos XL-BYG CF Petersen & Søn A/S i Køge

(kWh/år)

 Opdeling af lys / dagslysjustering: 70.000

Styring af lys i lampeafdeling: 21.600

Indregulering af ventilationsanlæg: 4.000

Indregulering af udsugningsanlæg: 700 (el), 10.000 (varme)

Styring af lys med bevægelsesensorer: 1.000  

 _____________________________________________________________

Billedtekster

2010_1118Energiulrik0003.JPG:Forvalter Ulrik S. Nielsen i XL-BYG CF Køges lampeudstilling, hvor byggecenteret har sparet hele 20 % af el-forbruget.

089W6409 copy.jpg: Elforbruget i XL-BYGs byggevarehaller reguleres nu med lyssensorer, der samarbejder med dagslyset fra de store ovenlyskupler. 

Emner


Energi & Miljø