PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-blad-p%C3%A5-gaden-til-fleksjobbere-13083

Nyt blad på gaden til fleksjobbere

Pressemeddelelse februar 21, 2012 Erhverv

Landsforeningen Af Fleks - og Skånejobbere (LAFS) har netop sendt sit seneste blad ud til foreningens knap 3.000 medlemmer.

En fleksjobreform, som ingen ved, hvor ender, og kommuner, som administrerer som vinden blæser, nogle gange endda i strid med loven. Det er den ene side af hverdagen for de omkring 70.000 danskere, som har eller venter på at få et fleksjob. 

Den anden og mere positive side er de muligheder for hjælp, støtte og rådgivning, som Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) tilbyder sine medlemmer. 

Seneste udgave af foreningens medlemsblad er nu på vej ud til medlemmerne. Her kan de læse politiske udmeldinger om den kommende reform af fleksjobordningen – selv om landets politikere på nuværende tidspunkt ikke er meget for at melde klart ud. 

Bladet rummer også historier om LAFSs tætte samarbejder med en række andre organisationer, herunder HK Hovedstaden og Dansk Fibromyalgi-Forening, som i fællesskab med LAFS afholder kurser og fyraftensmøder. 

Læserne kan også blive opdateret på, hvad der sker på fleksjobfronten, både landsdækkende og lokalt. 

Fra LAFS egen organisatoriske verden fortæller bladet, hvordan et stigende antal fleksjobbere har brug for bisidderhjælp i mødet med offentlige myndigheder, og hvordan det af og til endda er nødvendigt at trække på advokatbistand i de helt tunge sager.

For flere oplysninger kontakt LAFSs landsformand Hans Dankert på tlf. 40 33 14 61 eller læs mere på foreningens hjemmeside www.lafs.dk. 

Hvis du ønsker at få LAFSs medlemsblad nr. 1-årgang 2012 tilsendt på mail, så send  venligst en mail til Erik Wahlgren Nielsen: [email protected]

Kontakter


Hans Dankert

Landsforeningen af Fleks-og Skånejobbere
hans-******************* Vis...
56 86****** Vis...

Emner


Erhverv