PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-banebrydende-forretningskoncept-bestil-dine-varer-online-i-fysisk-showroom-25667

Nyt banebrydende forretningskoncept - bestil dine varer online i fysisk showroom

Pressemeddelelse juni 17, 2019 Online shopping Showroom Havemøbler Onlinehandel Butikskoncept

Første gang i Danmark: Havemøbelhuset.dk tester helt ny butiksform – kombination af webshop og traditionel butik

I en tid, hvor fysiske butikker mange steder har det svært i kampen med en eksplosivt voksende onlinehandel i webshops, lancerer Havemøbelhuset.dk nu et helt nyt og banebrydende koncept i dansk detailhandel.

Her er ideen, at kunderne fysisk kan se, føle og afprøve de udstillede havemøbler og med det samme bestille varerne online i selve butikken.

Havemøbelhuset.dk har netop åbnet 250 m2 showroom i Glostrup Shoppingcenter, hvor forretningskonceptet er ved at blive testet som pilotprojekt. Hvis ideen slår an, er det tanken til næste år at etablere flere tilsvarende butikker i en række andre byer fordelt over hele landet, forklarer Havemøbelhusets direktør, Jesper Møller.

Første af sin art i Danmark

- Ideen med vores koncept, der er det første af sin art i Danmark, er at kombinere det bedste fra to verdener. Ulempen ved at handle i en traditionel webshop er, at man ikke er i fysisk berøring med den vare, man vil købe. Det problem løser vi med vores nye forretningsmodel, fortsætter Jesper Møller.

- Hos os kan kunderne direkte afprøve møblerne, inden de beslutter sig for et køb. Efterfølgende kan de afgive deres bestilling på en PC her i butikken.

Leverer direkte på kundens adresse – i hele landet

Ønsker man at tænke lidt over købet, inden man afgiver sin bestilling, er der et alternativ. Hver vare i showroomet er nemlig forsynet med et produktkort, man kan tage med hjem, og med informationerne på kortet bestille sine havemøbler online hjemmefra.

- Når kunderne bestiller havemøbler i showrummet, slipper de for at skulle leje trailer eller varevogn og transportere havemøblerne hjem ved egen hånd. Hele købsprocessen foregår online og er så at sige ”kontantfri”. Når varerne er bestilt og betalt på butikkens computer, vil de efterfølgende blive leveret direkte på kundens adresse – selvfølgelig på et i forvejen aftalt tidspunkt, understreger Jesper Møller.

Alt i havemøbler, parasoller og tilbehør

Showroomet i Glostrup Shoppingcenter er fyldt med gode tilbud på alt i havemøbler, parasoller og tilbehør og rummer en afdeling med teaktræsmøbler samt en afdeling med vedligeholdelsesfri havemøbler.

Desuden præsenteres et stort udvalg af parasoller i alle farver – selvfølgelig med passende parasolfødder. Hynder til havemøblerne mangler selvfølgelig heller ikke i det nye koncept.

- Havemøbelhuset.dk, driver endvidere en stor fysisk butik med havemøbler på Københavnsvej 70 i Roskilde, og så har vi naturligvis også en webshop, hvor de samme varer, som vi har i showroomet, kan bestilles. Men det er vores erfaring, at mange gerne vil se og føle møblerne fysisk, inden de beslutter sig. Det har de nu mulighed for med vores koncept, som vi forventer os meget af, slutter Jesper Møller, der naturligvis håber på en kanonsommer i stil med sidste år.

-------

Billedtekster:

Ja3jpg

Direktør Jesper Møller, Havemøbelhuset.dk

------

Ja1jpg

Direktør Jesper Møller foran Havemøbelhuset.dk´s nye konceptbutik i Glostrup Shoppingcenter.

------

Butik 2.1 jpg

I det 250 m2 store showroom præsenteres et stort udvalg af havemøbler, loungesæt, parasoller og tilbehør



Emner


Online shopping Showroom Havemøbler Onlinehandel Butikskoncept