Nyt økonomi system forventes at tage Danmark med storm
Pressemeddelelse maj 21, 2008 ITDanFinance er et nyt hosted økonomi system, hvilket betyder, at økonomi systemet er opbevaret og overvåget på servere hos en af Danmarks førende Hosting udbydere.
Hjørnestenen i enhver virksomhed er økonomistyringen. Uanset branche har du behov for altid at kende din omsætning, udgifter og mellemværende med kunder og leverandører. Med finansbogholderi, kunder og leverandører samlet i en integreret helhed har du altid fuldt overblik over alle aspekter af din virksomheds økonomi.
Med DanFinance får danske virksomheder nu et fleksibelt modulopbygget økonomisystem som er hosted hos DanDomain. DanFinance henvender sig til handels- og administrationsvirksomheder og indeholder udover økonomistyring også fuldt integreret CMS, webshop og kundeselvbetjening.
DanFinance kombinerer fordelene ved et moderne integreret økonomisystem med sikkerheden og fleksibilliteten i en hosted løsning. Virksomhederne får mulighed for at samle hele deres IT-infrastruktur lige fra e-mail og webhotel til økonomistyring hos DanDomain i én sammenhængende løsning.
- Det tog os ikke lang tid at finde ud af, at det nye økonomisystem DanFinance, ville kunne tilfredsstille alle de krav vi havde til vort nye system, herunder også at det skulle være et hosted system med automatiske opdateringer og daglig backup. Vi er ikke i tvivl om at vi valgte rigtigt da vi valgte DanFinance, hvis lækre "Outlook" lignende brugerflade har gjort det meget let og hurtigt at bruge og vi kan kun give DanFinance vore bedste anbefalinger, udtaler Aage Jakobsen kasserer hos Beagle Klubben http://www.beagleclub.dk/
DanFinance leveres i flere udgaver så det kan tilpasses den enkelte virksomheds behov. Man kan nemt komme i gang med Express løsningen, der indeholder komplet bogholderi, fakturering, lagerstyring og indkøb for kr. 99 pr. måned. Det er altid muligt at udvide sit økonomi system så det tilpasser det voksende behov for en virksomhed i vækst uden tab af data.
Et stærkt samarbejde
For at kunne lave et økonomi system der tilgodeser virksomhedernes behov har DanDomain A/S og Aesiras A/S indgået et stærkt samarbejde. DanFinance er ikke blot en forbedring af et eksisterende økonomi system, men er udviklet fra bunden. Der er lagt vægt på, at det er et hosted økonomi systemet og dermed kan tilgås fra alle arbejdsstationer blot man er tilkoblet internettet.
- Der har længe været et behov for et hosted økonomisystem til små og mellemstore virksomheder, som kan tilpasses kundens forretning. Med DanFinance har vi nu en løsning som giver forhandlere og konsulenter mulighed for at opfylde kundernes ønsker til tilretninger ved brug af helt almindelige Microsoft-værktøjer, siger direktør Jesper Aggerholm, DanDomain.
DanFinance er udviklet i samarbejde med Aesiras som har 15 års erfaring med udvikling af økonomistyring.
Aesiras A/S drives af John Holdt der blandt andet har været udviklingschef hos Damgaard Data under udviklingen af C5.
DanDomain er en 100 % danskejet virksomhed med speciale i professionelle internetløsninger. Siden 1999 er der opbygget en særdeles solid forretning omkring rådgivning og implementering af internetløsninger bredt til dansk erhvervsliv, det offentlige, foreninger og private kunder. DanDomain er på forkant med, hvad der er teknologisk muligt, og har en stærk profil på såvel egne produkter som på Microsoft-produkter. De udvikler med henblik på at skabe den ultimative situation for kunderne. Det er løsninger, som bidrager individuelt til vækst og udvikling for virksomheder og organisationer uanset størrelse og formål - og altid med sikkerhed på alle fronter i fokus.
Kontakter
Sanne Daugaard Schmidt
DanDomain A/S✉ sanne************* Vis...
☎ 89113*** Vis...
http://www.dandomain.dk
Emner
IT