PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyheder-fra-wild-tasty-12013

Nyheder fra Wild & Tasty

Pressemeddelelse maj 30, 2011 Mad & Vin

Den er lækker at se og smage på, og nu fås både flaske og pris i en slankere udgave – og med tre nye smagsvarianter i blandt.

Opstilling WandT 2

Man har altid en favorit. Sådan er det også med Wild & Tastys udvalg af dressinger og saucer. Med tre nye produkter i familien er der nu 27 forskellige smagsvarianter at vælge imellem, så der er noget for enhver smag – og til en pris, hvor alle kan være med.

Wild & Tasty har skåret ned på størrelsen og dermed også på prisen. Med 250 ml i stedet for 375 har flasken fået nyt design og er blevet mere handy – og det er prisen også. Fra en pris på 58 kroner kan man nu smage på de populære produkter fra New Zealand – og måske kaste sig ud i flere varianter ad gangen.

For smagsvarianter er der nogle stykker af. Og nu er tre nye kommet til, der tilføjer balsamico – eller glaze som det også kaldes – på sortimentslisten. Det drejer sig om balsamico med granatæble, der er frisk, rund og mild, balsamico med solbær og lime, der er lidt syrlig i smagen og sidst men ikke mindst den nye dressing med pære og blåskimmelost, der i et perfekt samspil mellem pære og ost er velegnet til mange forskellige salater.

De tre nyheder fuldender smagsbarometeret i Wild & Tastys sortiment, der også byder på flere dressinger, chili- , karamel- og chokoladesaucer, grill-saucer, aioli, chutney og pour-overs. I nydesignede flasker byder Wild & Tasty på nemme og lækre løsninger til den daglige madlavning, til gæstemenuen eller til grill-middagen, når man lige står og mangler det sidste pift.

Alle produkterne har under 1 % fedtindhold med undtagelse af dressingerne. De er til gengæld lavet på den sunde rapsolie eller den første presning af oliven. Produkterne er glutenfri og kan holde sig et halvt år i køleskabet efter åbning.

Kontakter


Emner


Mad & Vin