PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyheder-fra-ungt-rejsebureau-solens-%C3%B8-og-mini-all-inklusive-11354

Nyheder fra ungt rejsebureau: Solens ø og mini all inklusive

Pressemeddelelse november 25, 2010 Livsstil

Primo Tours lancerer to nyheder i det sommerprogram for 2011, som netop er kommet på gaden. Rhodos bliver ny destination, og så kan kunderne også få Mini All Inklusive.

Bjarke hansen
Bjarke Hansen, direktør for Primo Tours

Primo Tours, Danmarks nyeste charterrejsebureau med base i Ringkøbing, har netop præsenteret sit sommerprogram for 2011, og dét indeholder et par spændende nyheder.

Først og fremmest har Primo Tours fattet interesse for Rhodos som ny destination i højsæsonen - juni, juli og august - hvor den græske sommersol står højest og derfor appellerer til strandliv fra morgen til aften.

Et kig i sommerprogrammet for 2011 bekræfter da også, at det bestemt ikke er dejlige strande det skorter på i og omkring Rhodos by. Her har Primo Tours indgået aftaler med syv forskellige hoteller, beliggende i henholdsvis i Rhodos by, Ialyssos, Faliraki.

Mens strandene ved Rhodos by og Ialyssos egner sig til wind- og kitesurfing, fordi blæsten ofte medfører bølger, ligger Faliraki-stranden derimod i læ for vestenvinden, og dét gør den flade strand særlig børnevenlig.

”Vi har valgt Rhodos som nyt sommerrejsemål fordi vi tror, at mange mennesker vil opfatte »Solens Ø« som forholdsvis prisbillig, men ikke mindst fordi Rhodos altid har været indbegrebet af græsk gæstfrihed. Den kan vores gæster opleve på allertætteste hold på Rhodos,” forklarer Primo Tours administrerende direktør, Bjarke Hansen.

Står selv for frokost og aftensmad

Primo Tours driver selv to lejlighedshoteller, Primo Club Achilles Paradise på Kreta, og Primo Club Panorama Garden i Alanya,Tyrkiet. Her bliver gæsterne mødt af danske medarbejdere, og nu får de også mulighed for at nyde godt af Primo Tours eget specialudviklede koncept, Mini-All-Inklusive.

Sidstnævnte betyder, at opholdet inkluderer morgenbuffet, snacks, is til børnene og lokale drikkevarer til både børn og voksne fra morgen til aften. Men frokost og aftensmad er for egen regning. Konceptet er ideelt for de, som gerne vil udforske de spændende, lokale spisesteder, frem for at nyde alle måltider hjemme på hotellet. –Et koncept, der nød stor popularitet, da Primo Tours prøvekørte det i indeværende års højsæson.

”Vores erfaring fra sommeren i år var, at konceptet synes skræddersyet til børnefamilier, så vi forventer særdeles stor interesse for Mini-All-Inklusive, når vi gør det permanent på de to lejlighedshoteller, vi selv driver,” fortæller Bjarke Hansen.

Udover Rhodos, Kreta og Alanya har Primo Tours også Mallorca og Egypten på sit sommerprogram i 2011. På udvalgte hoteller tilbyder Primo Tours i øvrigt en gratis dansk børneklub, hvor danske børnepassere i et par timer om dagen holder opsyn og leger med børnene.

Kontakter


Emner


Livsstil


Rhodos
Primo Tours har valgt Rhodos - »Solens Ø« - som ny sommerdestination i 2011.
Hent | 5,48 MB | 2200 x 1850 | .jpg

Bjarke hansen
Bjarke Hansen, direktør for Primo Tours
Hent | 3,31 MB | 1772 x 1772 | .jpg

Zip og hent alle filer