PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyhed-fra-h%C3%B8jmark-rejser-a-s-3286

Nyhed fra Højmark Rejser A/S

Pressemeddelelse oktober 16, 2006 Livsstil

Med tog direkte fra Danmark til Alperne

Højmark Rejser har netop introduceret AlpeToget der kører skiglade danskere direkte togtransport fra Danmark og direkte til Alperne. Toget afgår hver fredag i skisæsonen.
”Vi kan allerede nu mærke, at vores nye tilbud er blevet en stor succes”, fastslår salgschef René K. Bartholin fra Højmark Rejser.

Som noget helt nyt har Højmark Rejser føjet endnu en facet på transportmulighederne til danskernes mest foretrukne
skiland, nemlig Østrig. Det er toget, som fuldender viften af muligheder, hvor gæsterne nu kan vælge imellem kør-selv, bus, fly og altså toget.

I samarbejde med nogle få andre skirejsearrangører tilbydes et spændende koncept, hvor gæsterne har mulighed for at blive samlet op over det meste af landet og transporteret til Padborg, hvorfra Alpetoget kører hver fredag i skisæsonen.

Nemt og bekvemt

- Mange af vores gæster har igennem årene ytret ønske om at have muligheden for at køre på skiferie med tog, fortsætter salgschef René K. Bartholin fra Højmark Rejser, som sagtens kan forstå sine gæster.

- Ja, for det er nemt, bekvemt, afslappende og ikke meget dyrere at sætte sig ind i et tog. Derfor har vi de senere år arbejdet på højtryk med at stable en logistisk holdbar togløsning på benene, og det er vi meget glade for nu er lykkedes, fortæller han.

Hver fredag i skisæsonen starter særtoget i Padborg og det ”lander” i Østrig næste morgen, hvor busserne står parat til at transportere de forventningsfulde skigæster det sidste stykke hen til deres destination.

Opsamling fra hele Danmark

”Vi har naturligvis også sørget for at der er mulighed for at blive transporteret til Padborg fra hele Danmark” nævner René K. Bartholin. Dette foregår i specielle tilslutningsbusser fra hele landet direkte til toget i Padborg.

Komfortable liggevogne

Særtogets vogne er alle komfortable liggevogne med plads til 6 personer i hver kupe. Desuden er tilkoblet en bar- og diskoteksvogn, hvor der er muligheder for at hygge sig og udveksle skihistorier med andre forventningsfulde skigæster. Derudover vil der være dansk togpersonale, der vil være med til at sikre vores gæster en behagelig og hyggelig togtur.

”Vi har naturligvis også tænkt på vores yngste gæster, derfor vil der blive afholdt en festlig børnedisco, som helt sikkert vil underholde børnene på vej til Østrig”

Store forventninger

”Med baggrund i den store interesse vi allerede nu har mærket har vi store forventninger til vores nye initiativ”, slutter salgschef René K. Bartholin fra Højmark Rejser, der i øvrigt kan glæde sig over salget går over al forventning og med en stigning i forhold til sidste sæson som var bureauets bedste til dato.

Ønskes yderligere oplysninger i relation til denne pressemeddelelse, eller giver den anledning til uddybende spørgsmål, kan René K. Bartholin kontaktes på tlf. 96 74 22 24 eller 21 43 02 07.

Kontakter


Emner


Livsstil