PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nye-vinduer-med-glasklare-fordele-4799

Nye vinduer med glasklare fordele

Pressemeddelelse februar 6, 2008 Hus og Have

Prolux Vinduer benytter gratis hjemmebesøg og specielt computerprogram til sammen med kunden at vise mulige løsninger på nye vinduespartier

9738 2
Vinduer er ikke, hvad de har været. Og det er der grund til at glæde sig over. Tidligere var vinduet som bekendt det sted, hvor varmen nemmest slipper ud, men sådan behøver det ikke at være i dag. De seneste år er der sket en kolossal udvikling i såvel materialerne som konstruktionen af vinduer. En udvikling, der gør det til en god investering at skifte til nye vinduer, hvis de gamle er ældre end syv år. Men stadigvæk gælder det om at se sig godt for og tjekke kvaliteten.

Vinduer med certifikat
Prolux Vinduer leverer udelukkende vinduer godkendt af Dansk Vindues Certifikat med betegnelsen ”2-Øko”, som opfylder de allerstrengeste krav i certificeringen. Det betyder blandt andet, at rammerne af træ aldrig vil rådne - og det uanset graden af vedligeholdelse.

Vinduer på skærmen
Men hos Prolux Vinduer har man også et andet og helt enestående kort på hånden. Nemlig tilbuddet om et gratis og ganske uforpligtende besøg i hjemmet. Her vil firmaets konsulenter lægge alle oplysninger på bordet og vise mulighederne. Det hele foregår på den medbragte pc og i tæt samarbejde med kunden, som vil kunne vurdere, hvor godt hver enkelt af de mulige løsninger designmæssigt passer til huset. Samtidig vil kunden kunne se, hvordan den foretrukne vinduesløsning i færdig form tager sig ud i et hus af samme type som kundens.

Undervejs i processen regnes der på de mulige løsninger, så kunden hver gang også kan tage den eksakte pris med i overvejelsen, og inden Prolux tager afsked med kunden, ligger der et skriftligt forslag med endelig pris på bordet. I prisen kan også indgå udgiften til håndværkere.   

Prolux Vinduer samarbejder med Litauens største producent af vinduer. Materialerne kan være træ, plast eller aluminium og alle de kendte og nyeste typer af vinduesglasglas. Nærmere oplysninger fås på www.proluxvinduer.dk, tlf. 75 95 80 60 og i firmaets showroom i Kolding. 

Emner


Hus og Have