Nye tal: Aktive frikvarterer styrker elevers trivsel

Dansk Skoleidræt opfordrer landets skoler til at prioritere bevægelsesinitiativer, der dyrker relationer mellem elever på tværs af klassetrin. Ny evaluering af Legepatruljen viser, at det gavner trivslen hos både store og små.

Et nyt skoleår står for døren, hvor mange elever kan se frem til at få nye fag på skemaet. Men de klassisk boglige af slagsen bør suppleres af initiativer, som får eleverne op af stolen og i bevægelse i løbet skoledagen. Sådan lyder det fra Dansk Skoleidræt, som peger på den positive effekt, den prioritering kan have for elevernes trivsel.

- Vi ved fra undersøgelser de senere år, at mange børn ikke trives i skolen af den ene eller anden årsag. Samtidig findes der en betydelig dokumentation for, at fysisk aktivitet er et effektfuldt virkemiddel til at understøtte børn og unges trivsel. Derfor er det oplagt her ved skolestart, at man både som underviser og som skoleledelse er opmærksom på, hvordan man giver eleverne en varieret og motiverende skoledag. Her er læring med kroppen centralt at få ind i fagene, ligesom bevægelse på andre tider af skoledagen også er vigtigt at indtænke, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Stor-lille relationer kan noget særligt
Noget af det, som Dansk Skoleidræt opfordrer landets skoler til at kaste sig over, er bevægelsesaktiviteter, der styrker relationerne mellem elever på tværs af klassetrin. For elever i udskolingen kan det eksempelvis være gennem valgfaget Junioridrætsleder, hvor de fx uddannes til at lave aktiviteter for SFO-børn, arrangere skolens aktivitetsdage eller være hjælpetrænere i den lokale forening. For elever på mellemtrin kan det være som Legepatrulje-instruktører, hvor de uddannes til at stå for lege og aktiviteter i frikvartererne for de mindre elever i indskolingen.

Relationerne mellem store og små elever har nemlig en betydning for deres trivsel, viser en ny evaluering fra Dansk Skoleidræt.134 respondenter har deltaget i den del af evalueringen, som omhandler Legepatruljen, og det er primært lærere, hvoraf mange også fungerer som klasselærere.

I evalueringen vurderer 47 % af klasselærerne, at Legepatruljen har bidraget til, at én eller flere elever er blevet en del af klassefællesskabet – her er altså tale om en generel trivselseffekt, som rækker ud over frikvarteret. For Legepatruljetovholdere, som er en lærer eller pædagog på hver enkelt skole med en koordinerende og vejledende rolle for Legepatruljen, vurderer hele 84 %, at Legepatruljen bidrager til, at flere kommer med i fællesskabet i frikvartererne. Og tallene bakkes i evalueringen op af en række positive fritekstbesvarelser om projektets betydning for elevernes trivsel.

- Legepatruljen tilbyder et trygt rum for deltagelse, uanset om man har en legekammerat eller ej. Det er særligt stor-lille relationen, som bidrager til Legepatruljens effekt på trivsel. De store elever oplever at være rollemodeller for de små elever i en forpligtende rolle som instruktør. Det understøtter de store elevers psykiske velbefindende - blandt andet gennem en oplevelse af tilhørsforhold til et fællesskab og anerkendelse fra de små elever og lærere på skolen. De små elever vokser og dannes gennem stor-lille relationen, da de udvikler sociale kompetencer gennem de erfaringer, de gør sig med Legepatrulje-instruktørerne som rollemodeller i sociale kontekster, siger videnskonsulent i Dansk Skoleidræt, Jacob Have Nielsen, som er en af forfatterne bag evalueringen.

Legepatruljen er med til at modvirke ensomhed
Evalueringen viser også, at 22 % af klasselærerne svarer, at Legepatruljen har en positiv effekt på den generelle trivsel for eleverne.

- Det er en del af skolens formål at arbejde trivselsfremmende. I den ånd er det stærkt, at 22 % vurderer, at Legepatrulje-aktiviteter, der jo ligger i frikvartererne, også har en betydning for klassens generelle trivsel. Især set i lyset af, at det kan være svært at lave en direkte kobling mellem en bestemt indsats og øget trivsel, da trivsel er komplekst, og det kan være en kombination af flere ting, som skaber trivsel. Samlet set er indsigterne fra evalueringen dog med til at understrege, at det giver rigtig god mening for skolerne at prioritere Legepatruljen, fordi der er de her afledte effekter af stor-lille relationerne. Effekter som gør, at Legepatruljen er med til at modvirke ensomhed blandt eleverne, siger Jacob Have Nielsen.

---

Fakta: 20 år med Legepatruljen

Legepatruljen har i år 20-års jubilæum, og trods den høje alder er projektet ganske udbredt på landets skoler.

Siden 2016 er elever på mere end 600 skoler blevet uddannet af Dansk Skoleidræt til at være Legepatrulje-instruktører, og alene i 2023 blev mere end 2400 elever fra 136 skoler uddannet til rollen.

Evalueringen af Legepatruljen viser, at 4 ud af 10 respondentskoler har Legepatrulje-aktiviteter dagligt, og de resterende 60 % er nogenlunde ligeligt fordelt med Legepatrulje-aktiviteter mellem én til fire gange om ugen.

Evalueringen af Legepatruljen – og flere andre projekter - er udarbejdet som et led i Dansk Skoleidræts samarbejdsaftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet om at tilbyde en række bevægelsesindsatser til landets skoler. En aftale, som udløber med årets udgang, og som derfor skal fornyes, hvis indsatserne skal fortsætte.

Læs hele evalueringen af Legepatruljen og andre af Dansk Skoleidræts indsatserher.

Læs mere om Legepatruljenherog om Junioridrætslederuddannelsenher.

Se Dansk Skoleidræts faktaark om fysisk aktivitet og trivsel her.

Emner