PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nye-st%C3%A6rke-kompetencer-til-fgu-trekantens-ledelse-m%C3%B8d-den-nye-viceleder-og-administrative-leder-25464

Nye stærke kompetencer til FGU Trekantens ledelse – Mød den nye Viceleder og administrative leder

Pressemeddelelse marts 29, 2019 Nyansættelser FGU Trekanten Uddannelse Stærke kompetencer Uddannelsesudvikling Administration

Nu bliver uddannelsesudvikling og administrationen styrket i FGU Trekanten med to nyansættelser; ”Det er en stor glæde for mig, at FGU Trekanten har indgået aftaler om ansættelse af ny Viceleder og ny Administrativ leder pr. 1. august 2019.”, siger Leif Rye Hauerslev, Leder, FGU Trekanten.

Per Jensen skal som ny Viceleder arbejde med pædagogisk udvikling, kvalitet, elever og tværgående koordination. ”Per har et enormt kendskab til det lokale uddannelsesmiljø, et omfattende netværk i vores dækningsområde og en dyb indsigt i de uddannelser, der er grundlæggende for FGU og de uddannelser FGU peger frem mod. Så jeg er utrolig glad for at have Per med om bord.”, fortæller Leif Rye Hauerslev.

Per Jensen siger om sit nye job; ”Det er rigtig, rigtig spændende. Jeg er meget glad for at få lov til at bringe alle mine erfaringer fra skoleverdenen i spil i en ny uddannelse. Vi skal lave en helhedsorienteret undervisning, hvor de enkelte fag kommer ind i en spændende sammenhæng der giver mening for den enkelte elev. Jeg kender mange af de dygtige undervisere ude på skolerne, og det bliver godt at få etableret professionelle læringsfællesskaber på skolerne og på tværs af skolerne, så vi kan tilbyde de unge en inspirerende undervisning gennem fælles projekter og erfaringsudveksling.”

Den nye PA og administrativ leder, Laila Poulsen Miené, kommer med mange års erfaring i ledelse og administration indenfor skolevæsenet og ministeriet. ”Jeg er stolt over at kunne byde Laila velkommen i hendes nye rolle. Ud over det overordnede administrative ansvar, får Laila personaleansvaret for alle administrative medarbejdere i FGU Trekanten og ansvaret for opbygningen, udviklingen og kvaliteten af hele det administrative setup, herunder det nye samarbejde med Statens IT, statens administration og moderniseringsstyrelsen.”, siger Leif Rye Hauerslev om ansættelsen af Laila.

For Laila er den nye stilling en spændende ny mulighed; ”Jeg glæder mig helt vildt til at være med til at få den nye skole op og køre. Det bliver utrolig spændende at koordinere et godt samarbejde på tværs af skolerne. Jeg vil gøre mit til, at vi får de nye måder at arbejde på kørt godt ind. Jobbet omfatter mine spidskompetencer; at samle folk, sætte ting i værk og nå deadlines, så det ser jeg frem til. Og jeg håber også at kunne tilføre lidt af min humor, siger Laila med et stort grin.

Per Jensen kommer fra tidligere stilling som uddannelsesleder for EUD, EUX og KUU Trekanten hos Campus Vejle. Derudover har han været med til at starte Vejle Sportscollege og Vejle Idrætsefterskole op fra bunden.

Laila Poulsen Miené kommer fra tidligere stillinger som administrativ leder på Fredericia Produktionsskole, Produktionsskolen Lustrupholm og Ribe VikingeCenter.

Per Jensen indgår i direktionen fra dags dato. Laila indgår i interim ledelse fra 1. april. De er begge frikøbt i forskelligt omfang i perioden 1.april og frem til 1. august, 2019.

Kontakter


Emner


Nyansættelser FGU Trekanten Uddannelse Stærke kompetencer Uddannelsesudvikling Administration




Laila P. Miené
Ny Administrativ leder hos FGU Trekanten er Laila Poulsen Miené
Hent | 2,65 MB | 3677 x 2835 | .jpg

Per Jensen
Ny Viceleder hos FGU Trekanten er Per Jensen
Hent | 3,93 MB | 3677 x 2835 | .jpg

Zip og hent alle filer