PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nye-sandvik-kegleknusere-qh441-qh331-17752

Nye Sandvik kegleknusere QH441 / QH331

Pressemeddelelse februar 26, 2014 H.P. Entreprenørmaskiner Kegleknuser Entreprenørmaskiner QH440 Sandvik QH331

Brændstofbesparende modeller med høj kvalitet af slutproduktet

Nu er to nye Sandvik Hydrocone kegleknusere klar til salg på det danske marked: QH440 og QH331 er begge blevet opgraderet til at omfatte en hel række funktioner, der kendes på de nye knusere af "S"-typen. Disse forbedringer giver modellerne en højere ydeevne og styrker bredden i hele sortimentet af Sandvik kegleknusere.

Sandviks kegleknusere er udviklet, så de rammer præcis den kvalitet af slutprodukt, som kunden ønsker. Det producerede materiale har en kubisk form og er af høj kvalitet. Kegleknuserne er meget brændstofbesparende, fordi de drives af dieselmotoren via PT kobling og remme – 10 remme på QH441 og 8 remme på QH331. Begge maskiner har en beskyttende advarselsfunktion, hvis en af drivremmene skrider.

Flere fordele ved Sandviks kegleknusere:

  • Simpel og brugervenlig PLC-styring
  • Hydraulisk justering af spalteåbning
  • Stort udvalg af kegler/mantler

Den mest markante forbedring på QH441 og QH331 er det nye drivsystem, som har en forenklet kileremskive. Det gør systemet mere effektivt og robust. Samtidig giver det variabel knuserhastighed med mulighed for en større graduering af det knuste produkt.

H.P. Entreprenørmaskiner, som forhandler Sandvik i Danmark, har netop forlænget det mangeårige samarbejde med Sandvik.

Yderligere oplysninger:

Christian Pedersen, tel 5164 7880, [email protected]
H.P Entreprenørmaskiner Tingbjergvej 10 4632 Bjæverskov

Emner


H.P. Entreprenørmaskiner Kegleknuser Entreprenørmaskiner QH440 Sandvik QH331