PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyd-den-levende-ild-udend%C3%B8rs-med-smukt-grill-og-b%C3%A5lsted-17693

Nyd den levende ild udendørs med smukt grill- og bålsted

Pressemeddelelse marts 27, 2014 Grill og bålsted

Lotus Outdoor pejsen er en stilfuld fortolkning af bålstedet

969 1

Nu bliver aftener i haven og på terrassen lunere og længere. Outdoor, som er den første udendørs pejs fra Lotus, har både et spændende design og klare praktiske fordele som grill- og bålsted.

– Designstilen minder med sin høje, trekantede form om en skulptur. Og pejsen er af Corten stål, hvor overfladen får en rustik patina, fortæller Lars Knudsen fra Lotus. Den fynske virksomhed, der i 2014 kan fejre 35 års jubilæum, eksporterer i dag til lande over det meste af Europa.

– Den patinerede overflade giver et råt look og en flot indramning af flammerne, når man nyder en lang aften med alle fordelene ved Outdoor.

Grill, bål og terrassevarmer
Man kan starte med at grille saftigt kød over trækul på den 5 mm tykke rustfri stålrist, der har aftageligt håndtag, så det ikke bliver varmt. Bagefter lægger man brænde i og får et smukt bålsted.

– Pejsen kaster en rigtig god varme fra sig, og sættes gnistfang på kan man sidde tæt på. Senere gør gløderne den til en terrassevarmer, så man kan nyde livet udendørs lidt længere, siger Lars Knudsen.

Midtpunkt og samlingssted
Lotus Outdoor, der skiller sig klart ud på sine design-kvaliteter, er beregnet til både at blive vist frem og brugt.

– Levende ild skaber et hyggeligt samlingssted, og den nye pejs er en moderne fortolkning af bålstedet. Et midtpunkt til grill, snobrød eller bare stemning og samvær omkring varmen.

Nærmeste forhandler oplyses på www.lotusstoves.com

Emner


Grill og bålsted