Ny undersøgelse: Skoleidræt kan afgøre, hvor aktiv du bliver

Gode eller dårlige oplevelser med idræt i skolen har stor betydning for, om man vælger idrætten til eller fra senere i livet, viser SDU-undersøgelse. Det viser i den grad fagets enorme vigtighed, lyder det fra Dansk Skoleidræt.

De, der fik gode oplevelser med sig fra skolens idrætstimer, har generelt en mere aktiv livsstil op gennem barndom, ungdom og voksenlivet. De, der modsat har dårlige minder om idræt i skolen, er væsentligt mindre fysisk aktive i fritiden resten af livet, end andre er.

Det viser en ny undersøgelse fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

- Alt efter om barndommen og især skoletiden giver gode eller dårlige oplevelser med fysisk aktivitet, anlægges der nogle ’stier’, som personen går videre ud ad. Nogle oplever skoleidrætten som et tag-selv-bord med mange aktiviteter. De får mange stier at gå ad, og nogle af stierne fører typisk over i idrætsforeninger. Andre, der fik dårlige oplevelser med sig fra idrætstimerne, har derimod ingen ’stier’ at gå videre ud ad, forklarer Birgitte Westerskov Dalgas fra SDU, der står bag undersøgelsen.

Skoleidræt kan skabe aktive vaner
At undersøgelsen viser, at der er en del danskere, der har haft negative oplevelser med idrætsfaget i deres barndom, og at det har betydet, at de er væsentligt mindre fysisk aktive i fritiden resten af livet, end andre er, overrasker ikke Dansk Skoleidræt, men bekræfter fagets vigtighed. Derfor glæder organisationen sig over, at det modsatte også tilfældet – at positive oplevelser med idrætsfaget i barndommen skaber gode vaner og grobund for et aktivt liv også som voksen.

- Det bekræfter os jo i, hvor vigtigt vores arbejde er. Bundlinjen er, at idræt i skolen er supervigtigt for samfundet. Faget involverer alle børn, og det er her, dygtige idrætslærere kan præge eleverne gennem gode oplevelser med idræt, så de får lyst til at være aktive gennem hele livet. Vi er et sted i dag, hvor idrætsfaget har udviklet sig meget og inkluderer mange flere børn end tidligere - også de børn, der aldrig kommer i idrætsforeninger. Som eneste fag har idræt læringsmål for sociale, personlige og kropslige kompetencer, så den pædagogiske og didaktiske tilgang er en helt anden i dag end for bare 10 år siden, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, der er idrætsfagets interesseorganisation.

Dansk Skoleidræt efteruddanner løbende landets idrætslærere.

- Generelt har børnesynet og den pædagogiske tilgang i skolen heldigvis ændret sig over tid. Det med at kaste en bold ind i en gymnastiksal og stå med en første- og andenvælger er forhåbentlig passé. For det er klart, at sådan en oplevelse er ekskluderende for mange elever. Men vi skal tage den her viden alvorligt, for det kan ikke udelukkes at dårlig undervisning finder sted. Det er derfor vigtigt, at vi som organisation bliver hørt, så faget er kvalificeret, og at idrætslærerne er godt klædt på - og det kæmper vi for som organisation hver eneste dag, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

I den aktuelle politiske virkelighed står idrætsfaget til at blive beskåret i undervisningstimer i udskolingen, og det skal heller ikke længere skal være prøvefag.

- Vi har som samfund ikke råd til at slippe den høje faglighed i idrætsfaget. Faget er livsvigtigt, og det skal vi være opmærksom på i samtalen om fremtidens idrætsfag. Dårlige oplevelser sætter sig resten af livet – men gode oplevelser skaber livslang glæde ved bevægelse og her kan vi gøre en afgørende samfundsindsats for alle børns dannelse omkring personlige, kropslige og sociale aspekter, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Undersøgelsen bygger på to-tre timer lange livshistorieinterviews med 42 udvalgte borgere, der i 2020 deltog i den nationale måling af danskernes bevægelsesvaner ’Danmark i Bevægelse’. Personerne er udvalgt, så der er en spredning i alder, køn, geografi, kommunetype og hvor fysisk aktive de er, både i fritiden, på job, i hjemmet og under transport.

Emner