PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-uddannelse-professionel-korrekturl%C3%A6ser-11485

Ny uddannelse: professionel korrekturlæser

Pressemeddelelse januar 5, 2011 Uddannelse

Kvalificerede korrekturlæsere er en mangelvare, men nu sker der noget

Kirsten Rask
Kirsten Rask udbyder gennem Danske Sprogseminarer en særlig korrekturlæseruddannelse for at mindske antallet af sprogfejl i medierne og trykte tekster

Korrekturlæsere er ofte den sidste sproglige redningskrans i en tekstudgivelse, men ’korrekturlæser’ er en ubeskyttet titel, og mange fungerende korrekturlæsere er for dårligt rustede til opgaven. Selv anerkendte forlag og bladhuse udsender tekster med sprogfejl.

Men fra foråret 2011 vil Kirsten Rask gøre sit til at mindske antallet af sprogfejl i det offentlige rum – ved at grundlægge en særlig korrekturlæseruddannelse. Uddannelsen bliver krævende: 10 halve dage med aktiv deltagelse og hjemmearbejde inden for emnerne grammatik, sætningslære, retskrivningsregler og korrekturtegn. Og kursisterne skal på forhånd have et basalt kendskab til dansk grammatik og/eller en veludviklet sans for dansk retskrivning. 

Efter den afsluttende afgangsprøve kan alle kursister med karakteren ’Bestået’ blive optaget i et nyt register over professionelle korrekturlæsere.

Korrekturlæseruddannelsen er tilrettelagt af Kirsten Rask, og hun står selv for undervisningen. Uddannelsen bliver udbudt gennem Danske Sprogseminarer – fra den 22. februar i København og den 29. april i Århus.

Flere oplysninger: www.sprogseminar.dk eller www.kirsten-rask.dk 

Kontakter


Kirsten Rask

Sproglig rådgiver, cand.mag.
RASK Kommunikation
post@*************** Vis...
20299*** Vis...

Emner


Uddannelse


Kirsten Rask
Kirsten Rask udbyder gennem Danske Sprogseminarer en særlig korrekturlæseruddannelse for at mindske antallet af sprogfejl i medierne og trykte tekster
Hent | 0,07 MB | 709 x 472 | .jpg

Zip og hent alle filer