PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-sundhedsportal-f%C3%A5r-patienter-hurtigere-i-behandling-11382

Ny sundhedsportal får patienter hurtigere i behandling

Pressemeddelelse december 3, 2010 Samfund

I dag åbner den omfattende sundhedsportal Laegebasen.dk. Portalen samler for første gang alle speciallæger i Danmark til gavn for private patienter, offentlige instanser og forsikringsselskaber, der via portalen kan lægge opgaver i udbud hos speciallægerne og derved spare tid og penge. Patienterne sikres samtidig hurtigere behandling.

Foto af læge Lægebasen.dk

Travle sagsbehandlere hos kommunerne, private patienter og forsikringsselskabers afdelinger for sundhedsforsikring og ulykke-/skade får nu et praktisk værktøj, som gør det lettere og hurtigere at finde frem til de rette speciallæger. I dag går Laegebasen.dk i luften og skaber for første gang samlet overblik over alle speciallæger i Danmark:


”Laegebasen.dk er en elektronisk markedsplads, som samler danske læger indenfor alle lægelige specialer. Brugere, som har behov for at finde en speciallæge, kan lægge deres opgave gratis i udbud blandt speciallægerne på portalen. Herefter byder de relevante speciallæger på opgaven. Lægerne bliver herefter sammenlignet af udbyderen på parametre som pris, tidspunkt for mulig undersøgelse eller på, hvor hurtigt de kan levere en speciallægeerklæring. På den vis øges konkurrencen på pris og leveringshastighed og udbyderen af opgaven kan finde det bedste lægematch til gavn for patienten,” siger Partner, speciallæge & Ph.D Ebbe Nils Ebbesen, Lægebasen.dk


Bag Laegebasen.dk står speciallægerne Liselotte Sabroe Ebbesen og Ebbe Nils Ebbesen, der dagligt oplever behovet for at lette ekspeditionstiden i kontakten med danske speciallæger og behovet for at skabe samlet overblik over lægerne for såvel private patienter, offentlige instanser og forsikringsselskaber. Og samtidig give speciallægerne bedre adgang og overblik over mulige arbejdsopgaver.

Hurtigere behandling af patienter
”Laegebasen.dk letter adgangen til speciallæger betydeligt for eksempelvis sagsbehandlere i kommunerne, som vi ved i dag bruger lang tid i telefonen for at finde den rette speciallæge og arrangere aftaler for deres klienter. Fremover kan sagsbehandlerne blot lægge deres opgave i udbud på nettet og automatisk få henvendelser fra de relevante speciallæger på e-mail. Det øgede overblik giver det offentlige mulighed for at spare penge og patienterne og borgerne mulighed for at komme hurtigere i behandling hos rette speciallæge. Laegebasen.dk letter ligeledes sagsbehandlingen, når en patient skal vurderes i  ulykke/skadesag og kan arbejde med at finde rette speciallæge, når en patient søger behandling via sin sundhedsforsikring,” siger Partner, speciallæge & Ph.D Ebbe Nils Ebbesen, Lægebasen.dk. 

Speciallæger med autorisation fra Sundhedsstyrelsenfår samtidig bedre mulighed for at finde potentielle købere af sundhedsydelser, når de opretter sig gratis med deres speciale i sundhedsportalen. Via en elektronisk markedsplads får de overblik over potentielle opgaver og modtager automatisk e-mail, når der udbydes en opgave indenfor deres speciale.

Typiske opgaver på Laegebasen.dk er udarbejdelse af speciallægeerklæringer for kommuner og andre offentlige instanser eller bookning af konsultationer hos speciallæger, når patienten er dækket via en sundhedsforsikring eller som privat patient. Opgaverne kan også indebære arbejdsskadevurderinger og forsikringsvurderinger inden for ulykke/skade. Private patienter kan ligeledes på egen hånd udbyde en opgave, hvis de selv ønsker at finde en speciallæge.


Gratis adgang
Det er gratis at oprette nye opgaver i portalen. Vælger en offentlig instans eller et forsikringsselskab at gøre brug af et bud fra en speciallæge, betaler de kun et mindre administrationsgebyr på 200 kroner til Laegebasen.dk. Al øvrig afregning sker direkte mellem speciallægen og udbyderen af opgaven.   

Det er også gratis for speciallægerne at oprette sig som bruger samt at byde og vinde opgaver fra offentlige instanser og forsikringsselskaber. Kun hvis speciallægen vinder en opgave fra en privat patient, betaler lægen et mindre administrationsgebyr på 100 kroner til Laegebasen.dk. Det er helt gratis for private patienter at benytte sundhedsportalen. Sundhedsportalen indeholder læger indenfor alle relevante specialer og dækker samtlige regioner i Danmark. 


Om Laegebasen.dk
Laegebasen.dk er en elektronisk markedsplads til udveksling af sundhedsydelser mellem speciallæger og offentlige instanser, forsikringsselskaber og private patienter. Laegebasen.dk samler som den eneste alle danske speciallæger med autorisation fra Sundhedsstyrelsen. Private patienter, offentlige instanser og forsikringsselskaber kan via portalen lægge opgaver i udbud hos speciallægerne og derved spare tid og økonomiske ressourcer samt sikre danske patienter hurtigere behandling fra den bedst egnede speciallæge.


Læs mere på:
www.laegebasen.dk

For yderligere oplysninger kontakt:

Partner, speciallæge & Ph.D Liselotte Sabroe  Ebbesen, Lægebasen.dk

Mobil: 30110522

E-mail: [email protected]

Eller

Christina Rytter, Coast Communications

Mobil: 23967733

www.coastcommunications.dk  

Emner


Samfund