Ny stil, ny ejer, nyt logo - gammel virksomhed
Pressemeddelelse maj 15, 2007 Hus og HaveBorgen design kendt for gips produkter i alle afskygninger i gennem 90érne er nu efter en årrække med skiftende ejere, stødt placeret med begge ben på Fyn og har fundet sin niche i interiørbranchen igen.
De primære aktiviteter i dag er udvikling og markedsføring af unikke keramikprodukter inden for belysning og indretning udviklet af Borgen design i tæt samarbejde med designere på 3 fabrikker i Sydeuropa.
En del produktserier udvikles endvidere i samarbejde med belysningskæder, møbelkæder og lign.
”Kombination af fleksibilitet i kraft af korte leveringstider via produktion inden for EU og derved mindre indkøbsmængder for vores kunder og muligheden for at vores kunder (detailkæder) selv udvikler produkter sammen med os er et koncept lige efter detailbranchens ønsker. Muligheden for at præge egne produkter samtidig med at store lagre undgås og risici minimeres giver plads til mere kreativitet og spændende produkter til slutkunderne.”
Maria Jensen ejer af Borgen Design
Det nye koncept benyttes allerede nu også af bl.a. firmagaveudbydere, dekoratører, indretningsfirmaer.
Alle produkter i sortimentet er håndlavede og udmærker sig bl.a. ved at hver produktserie består af både belysning og interiør hvilket normalt ikke ses hos andre udbydere af keramik produkter.
Borgen Design har til huse i et ældre istandsat frugtlager og alle medarbejdere deltager i produktudvikling, salg, marketingsaktiviteter og andre opgaver, hvor hvert enkelt menneske har noget at tilføre.
” Det er en eksperimenterende måde at arbejde med en organisation, men heldigvis medfører det et godt arbejdsmiljø, og medarbejdere der udvikler sig og kan mere end de drømmer om og til tider en teambuilding agtig stemning. Selvfølgelig er der kun en der bestemmer i den sidste ende.”
Maria Jensen ejer af Borgen Design
Inspiration til nye produkter stammer først og fremmest fra kunder, ”en ide fra hoften”, besøg i Portugal og internationale trends.
Sommerens og efterårets nye produkter er designet med udgangspunkt i ”skulpturer”. Dvs. der er arbejdet med at skabe produkter som bærer sig selv, i form, farve og stil og som visuelt giver en oplevelse af en helhed. F.eks. bør en vase være lige så interessant visuelt med og uden blomster og en lampe skal stå og ”stråle” selv når den er slukket.
Desuden ”leges” der med nye overfladestrukturer i de forskellige glasurer, og sammensætning af forskellige materialer såsom plast og keramik.
Borgen Design afsætter pt. i hele Norden og har til huse i Nr. Lyndelse på Fyn hvor showroom også forefindes.
Kontakter
Emner
Hus og Have