PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-privat-vuggestue-i-odense-g%C3%A5r-andre-veje-13489

Ny privat vuggestue i Odense går andre veje

Pressemeddelelse maj 2, 2012 Familie

Den 15. maj slår Killevippen Vuggestue dørene op for en lille gruppe børn i nyistandsatte lokaler og med direkte udgang til skov og marker i Odense SØ.

I Killevippen Vuggestue er vi en engageret personalegruppe, der lægger vægt på nærhed og genkendelighed – både i samværet med børnene og i den måde vi indretter os på. Vi er et lille sted med hjemlig atmosfære. Her hjælper børnene med det daglige arbejde i køkkenet, i haven og med andre små projekter, der svarer til deres alder og evner.

I Killevippen Vuggestue tager vi de små, daglige gøremål i nært samspil mellem voksne og børn alvorligt. Det er gennem enkle aktiviteter med små variationer, vi skaber genkendelige universer, som børnene leger sig igennem. Vores udgangspunkt er Rudolf Steiners tanker om det lille barn og dets læren gennem efterligning og genkendelighed.

I Killevippen Vuggestue tilbyder vi børnene sunde, økologiske måltider, der baserer sig på biodynamiske og økologiske råvarer, vi inddrager naturen og elsker at synge og spille musik.Det er ikke kun i morgenkredsen og eventyr musikken spiller en rolle, men vi synger også når vi pusler, når vi putter eller når vi arbejder i haven. Mange af sangene og remserne vi bruger har en relation til årstiden.

- At være en lille enhed med en overskuelig størrelse er hele vores udgangspunkt. Vi ønsker at give forældrene et alternativ med tid, ro og nærhed. Blandt andet er vores normering ikke større, fordi vi er en privat vuggestue, og vi kan se, at der er stor interesse fra forældre, som gerne vil give deres små poder en tryg dagligdag i næsten hjemlige omgivelser, fortæller Oline Smidt-Nielsen, der er initiativtager til og daglig leder af Killevippen Vuggestue.

Killevippen Vuggestue er én af 4 Steiner-vuggestuer i på Fyn og der er mange flere børnehaver og private dagplejere der har samme udgangspunkt og vi arbejder sammen om at give fynske børn en god start på livet . Blandt andet samarbejder vi tæt med Vuggestuen og Børnehaven Lillely, der netop er åbnet i Faaborg, og som arbejder ud fra samme principper og værdier. 

Yderligere information
Daglig leder Oline Smidt-Nielsen, mobil 2398 3175 
www.killevippen.dk

Pludselig hører han små trippende skridt under sengen. Det er en dreng, som ikke er større end en tommelfinger. Han bor i et rottebo under gulvet. Bertil sætter fingeren på sømmet ved siden af rottehullet og siger KILLEVIPPEN. Og vips er han lige så lille som puslingen! (Astrid Lindgren: Niels Karlson Pusling, 1977) 

Kontakter


Emner


Familie