PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-portal-om-erp-skaber-overblik-1224

Ny portal om ERP skaber overblik

Pressemeddelelse april 11, 2005 IT

Markedet for ERP-systemer er uoverskueligt for de fleste virksomheder. ERPbasen.dk giver nu et komplet overblik over leverandører, forhandler og alle ERP-systemer i Danmark.

Hvordan finder man vej gennem en jungle?
At skulle beslutte sig for at investere i et ERP-system er en vanskelig beslutning med ofte langtrækkende strategiske og økonomiske konsekvenser. Valget af ERP er imidlertid langt fra en simpel opgave. Der er mange systemer og producenter at vurdere, og et utal af forhandlere at vælge imellem.

At skabe sig et overblik over ERP-markedet er en overvældende og tidskrævende opgave, ikke mindst for mange små og mellemstore virksomheder. Den manglende gennemskuelighed bliver dermed en strukturel forhindring for at indføre et ERP-system eller skifte til et nyt.

ERPbasen.dk skaber gennemsigtighed i ERP-markedet ved at fortælle om alle forhandlere, leverandører og systemer på det danske marked. På portalen findes endvidere forskellige analyser og uddybende information med gode råd til at undgå faldgruberne i anskaffelsesfasen.

Portalens målgruppe er beslutningstagere, konsulenter, revisorer og projektledere samt producenter, forhandlere og leverandører af ERP-systemer i Danmark.

Al information på portalen stilles gratis til rådighed for brugerne.

Hvem står bag?
ERPbasen.dk drives af Søren Ellemose, der er civiløkonom (HA) fra Handelshøjskolen i Århus. Han har arbejdet med IT siden 1996, er certificeret som salgskonsulent inden for C5/XAL, Axapta og Visma Business og har tidligere drevet egen IT-virksomhed. Sammenlagt har han arbejdet med mere end 120 IT-projekter og er forfatter til flere bøger.

Kontakter


Emner


IT