PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-netto-kogebog-om-desserter-3215

Ny Netto-kogebog om desserter

Pressemeddelelse oktober 2, 2006 Erhverv

Bogen indgår i rækken af Nettos kvalitetsserie af fest- og kogebøger til discountpriser.

Til desserter er der en forventning om, at nydelsen maksimeres mest mulig. Sanserne skal stimuleres gennem iscenesatte små serveringer af stor nydelse. For nogle kan det at fremstille, servere og nyde desserter være en hel videnskab og lidenskab. For andre ligger lidenskaben i blot at sætte sig til bordet og nyde desserter.

Desserter er desværre for mange lidt forbundet med oplevelsen af ģat syndeĢ. Måske fordi vi et eller andet sted er opdraget med, at alt, hvad der er godt, kan overdrives og dermed blive ģsyndigtĢ, men sådan bør det ikke være. Desserter bør være store smagsoplevelser i små mundfulde. Desserter bør være forbundet med oplevelsen af velvære og selvforkælelse. Ved måltider afrundende oplevelser. Desserter gør det dertil også meningsfyldt at spise mindre portioner af store nydelser.

Lige meget om vi spiser desserter alene eller sammen med andre, kredser vi om sansernes oplevelser. Bryder kagegaflen gennem en sprød kagebund eller en knasende sorbet anretning? Er det en nydelse for øjet at se dessertens anretning? Hvilke forventninger har vi til desserten ud fra de ord, den er præsenteret med? Folder desserten sig blødt om vores dessertske på vej mod nydelsen? Eller dufter desserten af nye og ikke erindrede paralleloplevelser, der fortæller os, at vi er på vej mod nye smagsoplevelser?

Desserter er synergier af sanseoplevelser. De mætter os med deres koncentrerede iscenesættelse. Dertil kender vi os selv som dessertspisere. Er vi til is, chokolade, nødder, frugt, fromager, kager eller f.eks. ost? Vi har alle sammen vores favoritter. Har vi en sød tand, eller er vi til salte smagsoplevelser af f.eks. ost afbalanceret af noget sødt og serveret med spiritus? Vi kender vores favoritdesserter.

For at imødekomme dette præsenterer vi bogens opskrifter i 8 afsnit og håber, det kan inspirere til afslutninger på dejlige måltider.

Vi har således valgt temaerne: desserter med nødder, frugt & bær, chokolade og is og også desserter med spiritus, kaffe og ost. Bogens sidste afsnit handler om børnedesserter, for børn er erklærede dessertspisere, så de skulle have deres eget afsnit. Børn elsker glade, sjove og farverige desserter, hvor smagen ikke er for kompliceret, hvor vi voksne ofte foretrækker det mere nuancerede og elegante.

Vi ved, der findes kokke, der udelukkende arbejder med desserter og er restauranternes dessertkokke. I vores bekendtskabskreds har vi som regel også altid en person, der gerne påtager sig at tage desserten med til festlige sammenkomster. Men desserter behøver nødvendigvis ikke at være en videnskab for de få. Desserter kan uddelegeres, og med lidt inspiration kan desserter også føre til succeser for den, der ikke føler sig på hjemmebane i dessertkøkkenet. Vi håber, at vi også kan inspirere til dette.

Når bøgerne er udsolgt i Nettos butikker, vil de være til salg på www.d3.dk.
Derfor kan bøgerne relevant anmeldes i medier, der har en længere produktionstid.
ģDesserterĢ, 72 sider, indbundet og gennemfotograferet i farver.
Bøgerne er som seriens øvrige bøger skrevet og produceret af Jette Bogø og Helge Stig, d3.dk.
Illustration: Jette Bogø
Foto: Helge Stig, d3 studio
Udgivet af: Forlaget, d3.dk og Netto.
Trykt hos Arco Grafisk A/S i Skive.

Til salg i alle Netto-butikker fra 5. oktober 2006 - så længe lager haves.  Derefter vil bogen til salg på d3.dk (www.d3.dk) til prisen kr. 30,- + forsendelse.

Kontakter


Emner


Erhverv