PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-multiarena-i-roskilde-13345

Ny multiarena i Roskilde

Pressemeddelelse april 4, 2012 Byggeri

Spaden i jorden ved Roskilde Kongres- og Idrætscenter, hvor Jönsson a/s som totalentreprenør over de kommende fjorten måneder blandt andet opfører ny multihal, der får plads til ca. 3000 tilskuere

Jönsson opfører ny multihal til 42 millioner kroner i Roskilde
Den nye multihal, der binder roskildehallerne sammen til harmonisk helhed, opføres på bagsiden af det eksisterende center, og åbner sig mod omgivelserne med nyt grønt strøg bag facader i glas og perforerede hulplader.

- Vi er klar til at gå i jorden, produktionen af de bærende stålkonstruktioner er i gang, og om fjorten måneder kan Roskilde Kongres og Idrætscenter slå dørene op til en ny æra i centerets 53-årige historie.

Det er byggeleder Christian Wæver fra Jönsson a/s, der har kørt gravemaskinerne i stilling til en markant udvidelse og nyindretning af Roskildehallerne – en opgave til 42 millioner kroner, som foruden opførelse af en ny multihal og nye klub- og omklædningsfaciliteter omfatter etablering af nye grønne åndehuller omkring et nyt caféområde og et nyt fælles strøg, der forbinder nyt og gammelt til en dynamisk helhed.

- Udvidelsen af de gamle Roskildehaller, der ejes af Roskilde Kommune og drives af Roskilde Kongres- og Idrætscenter, har stået længe på ønskesedlen, og med projektet får Roskilde en ny multihal med plads til ca. 3.000 tilskuere.

- Men samtidig tilføres det bynære center en helt ny og åben profil, der indbyder til fællesskab og socialt samvær, uanset om det gælder den daglige motion og internationale sportsarrangementer, koncerter og kulturarrangementer eller kongresser, udstillinger og messer, konstaterer Christian Wæver og pointerer, at den nye multihal udstyres med glasfacader i grundplanet ud mod det offentlige rum.

Nordeuropas største teleskop-tribune

Christian Wæver slår i øvrigt fast, at Roskildes nye multihal opføres som lavenergiklasse 2015 med højisoleret klimaskærm, store sydvendte vinduespartier, solceller og varmegenvindingsanlæg, ligesom hallen udstyres med Nordeuropas største teleskop-tribune med 24 stolerækker.

- Tribunen fylder en hel håndboldbane, når den er foldet ud, men den kan stå på et par rækker, når den ikke er i brug. Til gengæld vejer den godt 64 ton, og med en placering ovenpå kælderen, er kravene til armering betydelige, fortæller Christian Wæver og tilføjer sluttelig, at indretningen af den nye multihal følger den eksisterende planløsning med omklædningsfaciliteter i kælderen, foyer og fællesområder i stueplan samt mødelokaler, kongres- og VIP-funktioner på første sal.

 

Rammetekst:

Over de næste fjorten måneder giver Jönsson a/s Roskilde Kongres- og Idrætscenter en helt ny profil med ny hal på 2.800 kvadratmeter, der bindes sammen med de eksisterende fire haller af nye grønne udenomsarealer og et nyt fælles strøg, der åbner sig mod verden med glasfacader – en opgave Jönsson vandt i en omvendt licitation med et fast budget på 42 millioner kroner.

Kontakter


Emner


Byggeri


P1010003
Hent | 0,87 MB | 1450 x 1126 | .JPG

Ny multihal i Roskilde
Med Roskilde Kommune som bygherre og Roskilde Kongres og Idrætscenter som driftherre, går Jönsson a/s nu i jorden med ny stor multihal, der stort set fordobler banearealet i Roskildehallerne.
Hent | 1,03 MB | 1339 x 1807 | .JPG

Jönsson opfører ny multihal til 42 millioner kroner i Roskilde
Den nye multihal, der binder roskildehallerne sammen til harmonisk helhed, opføres på bagsiden af det eksisterende center, og åbner sig mod omgivelserne med nyt grønt strøg bag facader i glas og perforerede hulplader.
Hent | 0,75 MB | 539 x 836 | .PNG

Situationsplan med placering af ny stor multihal ved roskildehallerne
Den nye multihal, der opføres af Jönsson i totalentreprise med et samlet budget på 42 millioner kroner, etableres på bagsiden af centerets eksisterende haller.
Hent | 0,08 MB | 468 x 624 | .PNG

Zip og hent alle filer