PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-luksus-gin-med-danske-aner-7880

Ny luksus gin med danske aner

Pressemeddelelse september 16, 2009 Mad & Vin

I disse dage lanceres en ny gin, Geranium, der er udviklet og produceret i et unikt samarbejde mellem danske og engelske gineksperter, og som skal tage kampen op imod de store kendte mærker

Geranium front

”Vi syntes der er et behov for en gin der passer til de nye tendenser inden for cocktailverdenen, hvor det er blevet populært at anvende friske bær og frugter samt mere eksotiske ingredienser, og da gin er ved at vinde indpas som den foretrukne spiritus blandt bartendere, var det oplagt at forsøge at lave en gin der ville passe til frugtagtige ingredienser, og samtidigt kunne indgå i de klassiske tørre drinks med f.eks. tonic og vermouth”, udtaler Henrik Hammer, ginekspert og en af hovedmændene bag Geranium gin.

I sommeren 2008 fandt Hans og Henrik Hammer på at lave en ny gin, der skulle tage kampen op med de helt store mærker på markedet. Henrik kunne i kraft af sin viden om gin, og som dommer ved internationale ginsmagninger, bedømme hvilke smagsnuancer ginen skulle indeholde for at ramme det ønskede resultat, og faderen Hans, der var kemiker, kunne fastsætte hvordan smagsstofferne kunne udvindes af de forskellige ”botanicals” som ingredienserne i gin kaldes på fagsprog.

Gin indeholder som udgangspunkt enebær, som ifølge EU regulativer skal være den dominerende smagsfaktor for at det kan hedde gin. Og uden at sætte traditionen over styr ønskede folkene bag den nye gin at skabe et nyt og friskere udtryk ”hvor vi fra starten vidste, at en særlig art af geranium kunne give den specielle smagsnuance som vi eftersøgte” fortæller Henrik. ”Min far vidste alt om hvordan man udvinder æteriske olier fra planter, og mange gode aftener i hans køkken arbejdede vi med at destillere og udtrække de smagsgivende olier fra geraniumplanten, indtil vi til sidst havde den perfekte opskrift”.

Resultatet er en højpotent gin på 44%, der alligevel er blød og aromatisk. Henrik beskriver smagen som ”tør og sprød med duft og smag af enebær og citrus, en krydret og eksotisk undertone fra ”hemmelige” ingredienser, og et unikt strejf af geranium,  der omfavner og afrunder det hele på sin helt egen facon”. Henrik kalder Geranium Gin for ”den nye generation af gin”, og henviser til at der inden for de sidste år er kommet flere nye gins med spændende særpræg, og som er med til at udbrede et bedre kendskab og en mere bevidst anvendelse af gin.

Facts om Geranium Gin:
Geranium er en Premium London Dry Gin på 44% vol., og indeholder 10 ingredienser, herunder enebær og geranium. Geranium Gin produceres i London af Hammer & Son Ltd., og distribueres i Danmark af Sprit & Co. på Frederiksberg. Sprit & Co. oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 32114638. Læs mere om Geranium Gin på: www.geraniumgin.com.

Emner


Mad & Vin