Ny lov gør Danmark kønnere
Pressemeddelelse august 31, 2004 Landbrug og FiskeriForslag til historie I:
Gylletank med grøntAmter kan nu kræve, at landmændene skjuler deres gylletanke bag træer og buske af hensyn til landskabet.
Naboer til landmænd behøver ikke længere at finde sig i synet af gylletanke eller andre uskønne tekniske anlæg, som skæmmer landskabet. Med en ny lov om drift af landbrugsjorder fra Fødevareministeriet kan amterne nu kræve, at landmænd planter grønne træer eller buske omkring anlæggene. Hidtil har amterne kun kunnet kræve beplantning omkring nybyggede gylletanke, som ligger frit ude på marken.
Amtsrådet skal dog først offentliggøre en indsatsplan for det område, hvor kravene skal gælde, og planen skal udarbejdes sammen med de lokale landbrugsorganisationer, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Skovforening.
Byggeri af gylletanke ved driftsbygningerne kræver jo ikke tilladelse, og der kan ikke stilles særlige vilkår for byggeriet, siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt og fortsætter:
Så jeg er glad for, at amtsrådene nu på denne måde får mulighed for at forskønne landskabet, dér hvor det måtte være tiltrængt.
Lov om drift af landbrugsjorder træder i kraft den 1. september 2004.
Forslag til billedtekst:
Gylletanke pryder sjældent landskabet, men grønne træer og buske omkring tanken kan pynte på synet. Foto:
Forslag til historie II:
Naturens mangfoldighed skal bevares
Landmænd får pligt til at forhindre tilgroning af moser, heder og enge
Danske naturområder som heder, enge, moser og overdrev er vigtige at bevare. Men efterhånden som græssende køer er forsvundet fra landskabet, trues arealerne af tilgroning med træer og buske.
Arealerne er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, men denne lov hindrer ikke, at arealerne kan gro til med træer og buske og efterhånden forsvinde som naturtype.
Det skal en ny lov fra Fødevareministeriet om drift af landbrugsjorder hjælpe på. Med loven indføres nemlig en pligt for ejere og forpagtere af jorden til at holde arealerne fri for vildtvoksende buske og træer. Jorden skal nu ryddes mindst hvert femte år.
På den måde kan vi bevare vores mangfoldighed af naturtyper, og dermed også de dyr, fugle og insekter som lever der. Rydningspligten betyder ikke, at rub og stub skal ryddes. Enkeltstående træer og buske, der beriger naturen, kan selvfølgelig blive stående, siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt.
Kun hvis det er særligt vanskeligt at rydde for buske og træer, får ejeren lov at slippe. Det drejer sig om ubeboede øer samt stejle, meget våde eller svært tilgængelige områder, hvor rydningen ikke kan foretages med maskiner. Skal disse arealer plejes, må ejermanden ty til aftaler om miljøvenlig land-brugsdrift. Amtsrådene kan medvirke til overholdelse af rydningspligten ved at indberette til Fødevareministeriet, hvis reglerne ikke bliver overholdt.
Lov om drift af landbrugsjorder træder i kraft den 1. september 2004.
Forslag til billedtekst:
Bevaringsværdige naturområder kan ikke længere gro til i træer og buske med Fødevareministeriets nye lov.
Forslag til historie III:
Bedre bekæmpelse af bjørneklo
Amter og kommuner får nu mulighed for at bekæmpe bjørneklo på private arealer, hvis lodsejeren ikke selv vil.
Kæmpebjørnekloen er mange steder ved at blive en plage. Den breder sig til skade for naturen, er giftig og kan give vabler. Flere kommuner og amter samarbejder med lodsejere om at bekæmpe bjørnekloen. Men af og til vil en lodsejer ikke medvirke ved bekæmpelsen. Det betyder, at frø fra bjørneklo bliver ved med at sprede sig, så bekæmpelsen på naboarealer bliver et evighedsjob. Særlig slemt er det, når bjørnekloen står ved et vandløb, så frøene spredes med strømmen.
Regeringen har fået tilslutning fra Folketinget til en ny lov om drift af landbrugsjorder, som træder i kraft 1. september 2004. Den giver blandt andet amter og kommuner ret til at gå ind på private lodsejeres arealer og bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis lodsejeren ikke selv vil. Loven gælder både landbrugsjorder og alle andre arealer.
Det er fortsat frivilligt, om amter og kommuner vil foretage bekæmpelsen. Men dér hvor de vælger at gøre en indsats, kan den blive langt mere effektiv med de nye regler, siger Hans Chr. Schmidt.
Amter og kommuner skal først lave en indsatsplan for det område, hvor de vil bekæmpe bjørnekloen. Planen kan gælde for hele amtets eller kommunens areal eller kun for en del af det.
Forslag til billedtekst: Mange steder i Danmark hærger kæmpebjørneklo og breder sig til skade for naturen. Foto: Carsten Vorm Andersen
Emner
Landbrug og Fiskeri
Følg