PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-lavteknologisk-l%C3%B8sning-renser-tungmetalforurenet-vand-24962

Ny lavteknologisk løsning renser tungmetalforurenet vand

Pressemeddelelse oktober 23, 2018 Dansand Blueguard Lar Forurening Tungmetaller Renseanlæg Holbæk sportsby Lokal afledning af regnvand Filteranlæg Overfladevand Kunstgræsbane

Dansand A/S har i samarbejde med sit norske søsterselskab udviklet produktet Dansand Blueguard. Det er den midtjyske sandproducents bud på en løsning, som gør det nemt og billigt at rense tungmetalholdigt vand.

Dansand Fabrik

Der findes forskellige metoder til at rense tungmetalforurenet spilde- og overfladevand, så det overholder kommunernes grænseværdier. Men disse løsninger er som regel både dyre at installere og vedligeholde.

Dansand Blueguard er et naturligt filtermedium, der optager store mængder tungmetaller uden senere at frigive dem. Samtidig kan brugt Blueguard bortskaffes som inert affald, så virksomhederne ikke skal betale særbidrag til kommunen for deponi af farligt affald.

Driftssikre anlæg og lave udgifter til vedligehold

-Netop kombinationen af en stor bindingskapacitet og evnen til at binde de forurenende tungmetaller permanent til sin overflade er afgørende for, at filteranlæg med Blueguard er særdeles driftssikre og har lave udgifter til vedligehold, udtaler geolog og miljøspecialist hos Dansand, Steen Frantzen.

Dokumenteret rensningseffekt

Det aktive stof i Blueguard udgøres af mineralet olivin, som er en bjergart, der brydes i Norge. Når olivin knuses, binder den tungmetaller til sin overflade via en adsorption, det vil sige en kemisk proces, som skaber meget stærke bindinger mellem tungmetallet og mineralet – også i høje saltkoncentrationer og ved lav pH.

-Vi har et omfattende materiale, dels fra universiteter i Danmark og Norge og dels fra kommercielle testanlæg. Alle resultater viser, at olivin har en meget høj rensningseffekt, som ligger fra 80% op til 95%, forklarer Steen Frantzen.

10 års erfaring fra Norge

I Norge har man gennem de seneste 10 år brugt Blueguard til en lang række filtreringsopgaver, blandt andet i forbindelse med rensning af processpildevand fra metalforarbejdende virksomheder og regnvand fra genbrugspladser og veje.

Herhjemme er anvendelsen af materialet endnu nyt. Det første anlæg blev etableret i 2016 på motorvejsstrækningen mellem Silkeborg og Låsby. Her blev der opført et bassinanlæg, der bruger Blueguard til at rense overfladevandet fra et stort parkeringsområde. Anlægget beskytter den nærliggende Korskær Bæk, som vandet udledes til, og projektets resultater følges nøje af Aalborg Universitet.

Nye anlæg under opførelse

Også nye projekter er i øjeblikket under opførelse, bl.a. i Holbæk Sportsby, hvor der bliver bygget et filter med Blueguard til rensning af zinkholdigt drænvand fra sportbyens nye kunstgræsbaner.

-De foreløbige målinger fra flere kunstgræsbaner har vist rigtigt gode resultater, og vi ser frem til at anlægget i Holbæk bliver taget i drift som et af de første i Danmark, afslutter Steen Frantzen.

Om Dansand

Dansand producerer 350.000 tons kvartssand om året i mere end 20 forskellige sorteringer. Dertil kommer en lang række specialprodukter. Sandet hentes op af den midtjyske undergrund og er resultatet af mere end 22 mio. års geologisk evolution.

Virksomheden er beliggende i Addit ved Brædstrup og beskæftiger 39 medarbejdere i produktion, produktudvikling, salg og administration.

Dansands produkter afsættes indenfor fire forretningsområder: Industri & Byggeri, Sport & Fritid, Gør-Det-Selv og Miljø. Inden for disse segmenter leverer Dansand produkter til en bred kundegruppe, herunder beton- og mørtelproducenter, sandblæsere, støberier, byggemarkedskæder, golfbaner, kommuner og vandrensningsprojekter.

I 2017 eksporterede Dansand 45 procent af sin omsætning til Tyskland, Holland, Belgien, Norge, Sverige og England.

Dansand A/S er ejet af Sibelco Group (50 %) og PKB Holding (50 %).

Kontakter


Emner


Dansand Blueguard Lar Forurening Tungmetaller Renseanlæg Holbæk sportsby Lokal afledning af regnvand Filteranlæg Overfladevand Kunstgræsbane