PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-lampe-fra-louis-poulsen-lc-shutters-13178

Ny lampe fra Louis Poulsen - LC Shutters

Pressemeddelelse marts 9, 2012 Livsstil

Lyse tanker fra Louise Campbell

LC Shutters Louise Campbell 2

Samarbejdet mellem den dansk/engelske designer Louise Campbell og Louis Poulsen har nu resulteret i den fjerde lampe. Ligesom de andre lamper er der en helt ny tanke bag denne.

Man kan ikke beskylde Louise Campbell for at gentage sig selv. Hendes kreative side udvikler sig i takt med de udfordringer, hun går i gang med, og denne gang udfordrede hun både sig selv og Louis Poulsen.

Det siges, at det enkle er svært, og her blev snakken til sandhed.

Louis Poulsens spidskompetance er at udvikle meget nøjagtige og identiske metalskærme. Dette er et levn fra tiden med Poul Henningsen, og den stadige produktion af hans lamper gør dette til en hverdags disciplin på fabrikken i Vejen.

Louise campbells ide med den nye lampe er at skabe en lampe med et minimum af processer. Udgangspunket er én skærm. Processen er bogstaveligt skåret ned til tre grundprocesser: drejning af skærmen, presning af mønsteret og maling.

Alle Louise Campbells lamper er flerlagslamper, og denne er ingen undtagelse. Dog er det ekstra lag skabt af den samme skærm, og det var her, udfordringen tog fart. Et helt nyt værktøj var nødvendigt. Et værktøj hvor hver enkelt presning skal være millimeter nøjagtig, og det hele skal foregå på en krum og rund overflade.

Nu er den her så. LC Shutters er navnet. Navnet skaber associationer til de atmosfæriske lysindtryk, som man får, når man ved aftentide slentrer igennem en sydeuropæisk by. Skodderne er enten tillukkede eller står på klem, en mængde lysstriber trænger ud og giver en dekorativ facade. Lidt privat, intimt, kontra de meget åbne vinduer i Nordeuropa.

Louise Campbell siger selv om sin nye lampe: ”Jeg har stræbt efter at tydeliggøre balancen mellem afblænding og lysets spredning i rummet. Ét emne, der er tydeligt i sin funktion: beskyttende mod blænding, stemningsskabende, men samtidig flittigt lysfordelende. Trods det hårde og massive materiale, er udtrykket blødt og venligt.”

LC Shutters er en meget harmonisk lampe. Den fås i to versioner, en helt hvid og en farvet udgave, hvor et mønster af forskellige farver medvirker til at skabe et helt andet udtryk, både i tændt og slukket tilstand.

LC Shutters er den er 100% blændfri. Lyskilden er beskyttet af en diffuser, der sikrer mod direkte indkig, og gør at lyskilden ikke kan berøres. Diffuseren kan nemt afmonteres og rengøres, hvilket yderligere er en faktor, der medvirker til at gøre lampen meget vedligholdelsesvenlig, både i hjem og på arbejdsplads.

LC Shutters er en lampe, der kan anvendes et utal af steder. Ved første øjekast er mange klar til at placere den over spisebordet derhjemme. Logisk og klart, men lampen har en fantastisk evne til at falde sammen med omgivelserne på en naturlig måde. Louis Poulsen tester ofte lamper i forskellige sammenhænge i forbindelse med lanceringer, og LC Shutters har vist en formidabel evne til at tilføje omgivelserne en dekorativ og klædelig blødhed, der medvirker til at gøre rummene mere menneskelige og kommunikative. LC Shutters giver et ærligt lys. Et diffust og blødt lys, der giver en optimal belysning af ansigter uden forstyrrende skyggedannelser. Derfor er den også meget velegnet til mødelokaler, hvor det jo netop er ønskeligt at give kommunikationen så gode betingelser som muligt.

Design: Louise Campbell.

Materiale:Skærm: Optrykt aluminium, standset og præget. Ophæng: Pulverlakeret trykstøbt aluminium. Lyskilden er omgivet af en opaliseret diffuser, der sikrer, at armaturet er 100% blændfrit.

Dimension: Diameter 440mm, højde 301mm

Ledningslængde:3m

Vægt:Maks. 3 kg

Lyskilde: Maks. 70W E27

Pris:

LC Shutters, white: 2.995 kr.

LC Shutters, colour: 3.695 kr.

Kontakter


Emner


Livsstil